HHM skal bygge nyt håndværkskollegium i Musicon i Roskilde. Visualisering: Loop Architects.
HHM skal bygge nyt håndværkskollegium i Musicon i Roskilde. Visualisering: Loop Architects.
AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

HHM har indgået totalentrepriseaftale med Fonden for Håndværkskollegier om at opføre håndværkskollegiet i Musicon i Roskilde.

Det oplyser entreprenørvirksomheden med base i Hillerød i en pressemeddelelse.

Læs også: Plan for Hal 12-kvarteret på Musicon er klar

– Vi er stolte af, at Fonden for Håndværkskollegier har udvalgt HHM til opgaven. Og vi er glade for, at vi kan bistå en ambitiøs og nytænkende bygherre, der udfordrer de traditionelle konstruktionsopbygninger, og som også har fokus på at bygge med organiske- og genbrugsmaterialer, udtaler Peter Carstensen, administrerende direktør i HHM.

Fundamentet for projektet tager udgangspunkt i et tidligt samarbejde, hvor alle byggeriets parter bliver inddraget. Det går helt tilbage til udviklingsprocessen for kollegiet, den efterfølgende arkitektkonkurrence og nu selve opførelsen af byggeriet.

– HHM er den helt rette partner til at løfte den ambitiøse opgave, både på grund af deres indgående erfaring med styring, kvalitetssikring og udførelse af komplekse byggeprojekter, og fordi de i vores optik har den rette tilgang til opgaven og samarbejdsformen, udtaler Kristian May, direktør i Fonden for Håndværkskollegier.

Læs også: Boligeksperiment på Musicon: Selvbyggere skal opføre rækkehuse

Det kommende kollegium får plads til 84 beboere fordelt på 72 boliger. Byggestarten er planlagt til august 2025, og Håndværkskollegiet på Musicon skal stå færdigt i slutningen af 2027.

Projektet er tegnet af Loop Architects og ReVærk, Artelia er rådgivende ingeniør, landskabsarkitekt er Kragh Berglund og AVPD bidrager med bygningsintegreret kunst.

BRFfonden investerer i alt 1,5 milliarder kroner i byggeriet af tre håndværkskollegier.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling