Et forslag om at omdanne Sankt Helene Centret i Tisvildeleje til et luksuspræget ferieanlæg med hotel, spa og omkring 1.000 sengepladser har udløst en lokal konflikt i den nordsjællandske ferieby.
Det skriver TV2 Kosmopol.
Det nuværende feriecenter har plads til 475 overnattende gæster, men udviklingsplanen vil mere end fordoble kapaciteten.
Fonden Sankt Helene står bag projektet sammen med udviklingsselskabet Falk-Rønne & Kierkegaard og Bjerg Arkitektur samt den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme.
Projektet omfatter et hotel på 9.100 kvadratmeter med 151 værelser, 110 ferielejligheder i klyngehuse og 42 chaleter. Det samlede etageareal bliver cirka 22.600 kvadratmeter på en grund på knap 138.000 kvadratmeter. Bebyggelsesprocenten vil være 16,5 og dermed under kommuneplanens maksimale grænse på 25 procent.
Flere lokale frygter, at den markante udvidelse vil ændre Tisvildelejes karakter med mere trafik, flere besøgende og mindre ro. Samtidig kritiseres planerne for at erstatte feriecentrets oprindelige sociale formål med et eksklusivt tilbud til en mere velhavende målgruppe.
Sankt Helene Centret blev opført i 1991 med midler fra Arbejdsmarkedets Feriefond og havde fra begyndelsen fokus på at tilbyde ferieophold til almindelige familier og sårbare grupper. Bestyrelsen erkender, at et kommende sparesort vil henvende sig til en anden kundegruppe, men peger på, at den nuværende drift ikke længere er økonomisk bæredygtig.
Planerne har også fået politisk opmærksomhed. Folketingsmedlem Signe Wenneberg fra Alternativet stiller spørgsmål ved, om staten solgte den 14 hektar store ejendom til fonden for en for lav pris, da arealet blev overtaget fra Miljøministeriet for lidt over 4 millioner kroner i 2023. Hun mener samtidig, at projektet bryder med de forudsætninger, som salget byggede på.
Bestyrelsesformand for Fonden Sankt Helene, Torben Nyegaard, påpeger, at det var Naturstyrelsen under Miljøministeriet, der tog initiativ til salget ved at henvende sig til Sankt Helene Centret.
– Og vi havde på begge sider en erhvervsmægler med som rådgiver. Alene energiudgifterne er i de senere år steget fra 600.000 kroner årligt til 1,2 millioner kroner. Det er ikke huse, der opfylder nutidens standarder, siger Torben Nyegaard til TV2 Kosmopol.
Det bliver nu Gribskov Kommune, der skal tage stilling til projektet gennem den kommende planproces. Borgmester Trine Egetved (K) ser både udfordringer og muligheder. Hun beklager, hvis det sociale formål forsvinder, men peger samtidig på, at det vil være uheldigt, hvis feriecentret ender med at stå tomt, fordi økonomien i den nuværende drift ikke hænger sammen.
