NREP vil bygge små boliger ved DR Byen. Visualisering: Effekt.
NREP vil bygge små boliger ved DR Byen. Visualisering: Effekt.
AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

Gennem de seneste otte-ni år er August Schade Kvarter blevet udbygget med primært erhvervsbyggeri og cirka 25 procent boliger. Nu skal et nyt projekt føje flere boliger til området ved DR Byen.

Det er NREP, der står bag projektet. Det fremgår af en startredegørelse, som Teknik- og Miljøudvalget i København skal behandle i næste uge.

Der er tale om såkaldte co-living-boliger, som er små boliger med et bruttoetageareal på 40-55 kvadratmeter, hvor en større andel af boligens areal er placeret som fællesarealer i stueetagen.

Fællesfaciliteter kan omfatte loungeområde, fælleskøkken, fleksible arbejdsstationer, mødelokaler og bemandet reception, fremgår det af startredegørelsen.

Boligtypen henvender sig til yngre mennesker i alderen 26-40 år, som er færdiguddannede og i arbejde, men endnu ikke har stiftet familie. Bygherre har efter ønske fra forvaltningen indarbejdet 25 procent almene boliger i projektet, som eksempelvis kan tilvejebringes som ungdomsboliger, der passer godt ind i byggeriet, fremgår det videre.

Foruden boligernes fællesareal planlægger NREP at etablere at etablere café og butik i stueetagen.

NREP har fået udarbejdet startredegørelsen i samarbejde med Effekt Arkitekter. Projektet omfatter 15.000 kvadratmeter fordelt på ni etager.

Projektet kræver en ny lokalplan. Den ventes endeligt vedtaget i november eller december 2023.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling