AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

De første gravemaskiner køres nu i stilling til at grave ud til fundamentet i det nye parkeringshus i Bllund Lufthavn. Parkeringshuset, der forventes at stå klar sidst i 2020, kommer til at have fem etager med mulighed for senere at udvide med en sjette etage, hvor der også er et tag på øverste niveau. Det oplyser lufthavnen i en pressemeddelelse.

– Det er meget populært at kunne holde i nærheden af terminalen, og vores nuværende parkeringshus er altid fuldt booket. Derudover er der mange gæster, der sætter pris på, at deres bil ikke skal holde udenfor i blæst, regn, frost og sne, fortæller administrerende direktør i Billund Lufthavn, Jan Hessellund, i meddelelsen.

– Bilen er fortsat det mest foretrukne transportmiddel til og fra lufthavnen, og da vi stadig vækster rigtig godt, er det også forventet, at der kommer flere rejsende til lufthavnen med bil. Så vi skal selvfølgelig opretholde den gode service for de mange rejsende i gennem Billund Lufthavn – også ved at udvide kapaciteten med terminalnære parkeringspladser.

Udviklingen stopper ikke med nyt parkeringshus i Billund Lufthavn

Der ligger flere tanker om yderligere udvikling af parkeringsområdet, når parkeringshuset står færdigt. Der er potentielt tale om at udvide vejene rundt om parkeringspladserne, så der ikke længere bliver flaskehalse på nogle af de steder, der ses i dag. Der skal kort fortalt arbejdes på et bedre flow.

– Der er mange udviklingspunkter på parkerings- og vejområdet. Vi vil blandt andet gerne gå fra at have en ensrettet vej rundt om parkeringspladserne til at have en tosporet vej. På den måde bliver alt trafikken ikke nødvendigvis trukket ind omkring terminalen, hvor der især om sommeren er en flaskehals, afslutter Jan Hessellund.

Det nye parkeringshus er tegnet af Friis & Moltke Architects med Cowi som ingeniør, og det opføres af CG Jensen.

Ifølge JyskeVestkysten får parkeringshuset plads til 1.250 biler. Parkeringspladserne står efter planen klar til brug i sommeren 2020, og parkeringshuset vil koste 100 millioner kroner.

WPExplorer.com is the coolest website every created.
Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling