I mere end 100 år dannede bygningerne ved Pedersborg Sø ramme om uddannelser inden for ernæring som husholdningsskole og seminarium.
De første skolebygninger blev bygget i 1902 og 1904 af Sorø Husholdningsskole, og bebyggelsen på Ankerhus blev løbende udvidet og moderniseret i de efterfølgende 100 år.
I 2017 solgte Professionshøjskolen Absalon ejendommen til Juul Skoleejendomme for godt 17 millioner kroner, og siden 2020 har de fleste af bygningerne stået tomme, men nu plangrundlaget for den fremtidige anvendelse på plads.
På et kommunalbestyrelsesmøde den 22. maj blev en revideret lokalplan for ejendommen nemlig vedtaget endeligt.
Lokalplanen er udarbejdet af LE34 og KOPL for udviklingsselskabet Innovater i samarbejde med Sorø Kommune.
I alt giver den mulighed for godt 24.000 kvadratmeter bebyggelse af form af både de bygninger, der bevares, samt nybyggeri i op til fire etager.
Dermed kan der etableres omkring 250 boliger på grunden, der strækker sig over et areal på omkring 70.000 kvadratmeter.
Med lokalplanen er der dog ikke givet grønt lys til, at der bare kan bygges løs.
– Hver enkelt bygning, der skal opføres, skal altså – trods det, at den efterlever lokalplanens intentioner og krav – så skal den faktisk individuelt godkendes af fagcentret. Så der er faglige øjne på, hvad er det for et udtryk, de bygninger får, understregede formand for Natur, Teknik og Planudvalget, Bo Christensen (K), på mødet i kommunalbestyrelsen.
Helhedsplanen for området er udarbejdet af Skala Architecture. Her inddeles området i boligklyngerne Plantagerækkerne, Haveklyngerne, Længehuset og Sørækkerne.
Plantagerækkerne vil bestå af rækkehuse og etageboliger i to-tre etager, mens Haveklyngerne omfatter punkthuse på tre-fire etager, der kan kombineres med rækkehuse og etageboliger i op til tre etager.
Længehuset opføres i to-tre etager med inspiration fra en trelænget gård, mens Sørækkerne vil bestå af terrasserede rækkehuse i to etager.
Tidligere har der også været planer om at etablere en dagligvarebutik i området, men den er i løbet af lokalplanprocessen forsvundet, og i stedet bygges der boliger.
Fokus på bæredygtighed, bevaring og genanvendelse
Oprindeligt var det også planen, at nedrive 13 bygninger inden for området og kun bevare den hvide hovedbygning med tilhørende gymnastiksal og et hus ned mod Pedersborg Sø.
Med lokalplanen sikres fem af områdets bevaringsværdige bygninger mod nedrivning.
Det gælder bygningerne “Hovedbygningen”, “Gymnastiksalen”, “Landsbykøkken”, “Gården” og “Museum”. Yderligere to bygninger kan derudover blive bevaret.
Der stilles desuden krav om, “at nye bygninger opføres i respekt for de iboende værdier i området”, samt at de “er med til, at området samlet vil fremstå med høj kvalitet”.
Der lægges også op til en bæredygtig udvikling af området, idet “dele af byggeriet opføres med et så lavt CO2-aftryk, at det er inden for frivillig bæredygtighedsklasse. Derudover vil der i forbindelse med eksisterende bygningers nedrivning blive vurderet på, om det er materialer, der med fordel kan genanvendes i projektet.”
Det var dog ikke alle medlemmer af kommunalbestyrelsen, der bakkede op om projektet.
De to medlemmer fra SF samt medlemmerne fra De Radikale og Enhedslisten stemte imod lokalplanen med blandt andet en begrundelse om, at bebyggelsesprocenten på 40 er for høj.
Desuden stemte Susanne Borggaard (NB) imod, “da Nye Borgerlige ud fra lighedsprincip ønsker, at alle borgere i samme område behandles lige og have samme rammebetingelser og lige muligheder for udvikling.”
De fem politikere kunne dog ikke stille meget op mod det store flertal på i alt 20 politikere fra De Konservative, Moderaterne, Socialdemokratiet og Venstre, som alle stemte for vedtagelsen af lokalplanen.
