Plastic Change inviterer til World Cleanup Day lørdag den 16. september 2023. Ifølge en pressemeddelelse fra organisationen mødes millioner af mennesker på tværs af landegrænser rydder op og samler affald i naturen.
– Med den fælles indsats på World Cleanup Day er det muligt at gøre vores miljø en tjeneste. Selvom vi i Danmark har effektive systemer til at håndtere affald, så ved vi, at mange tons ender i naturen hvert år, udtaler administrerende direktør i Plastic Change Louise Lerche-Gredal.
Ifølge Plastic Change viser tidligere opgørelser, at der på hver kvadratkilometer i Danmark ligger mellem 120 og 200 stykker plastik.
– Plastik ophober sig og risikerer at ende som mikroplastik i havet, som kemikalier i landbrugsjorden eller i maven på en fugl. Derfor er det så vigtigt, at vi samler det op, siger Louise Lerche-Gredal.
Alle kan deltage i World Cleanup Day. Man kan eksempelvis deltage i en af de lokale oprydninger, der allerede er planlagt, eller arrangere sin egen oprydning. Arrangementerne finder man her, hvor man også kan registrere sin egen oprydning.