Regeringen og Københavns Kommune har indgået en samarbejdsaftale, der bl.a. skal øge andelen af almene boliger til 40 procent i nye byudviklingsområder. Desuden skal aftalen sikre flere billige boliger til studerende og hjemløse i hovedstaden, skriver Indenrigs- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.
– Det er på mange måder en historisk aftale, vi har indgået. 40 procent almene boliger betyder, at byudviklingsområderne ikke kun bliver for dem med den store pengepung, udtaler Københavns overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S).
Samarbejdsaftalen skal sikre, at initiativerne fra boligaftalen fra november 2021 “Fonden for blandede byer – flere billige boliger og en vej ud af hjemløshed” rent faktisk bliver realiseret, lyder det fra ministeriet.
Der blev som en del af boligaftalen afsat 10 milliarder kroner i Fonden for blandede byer. Det er blandt andet ved hjælp af de midler, at andelen af nye almene boliger skal hæves i byudviklingsområderne frem til 2031 i Københavns Kommune.
– Med boligaftalen fra november sidste år lagde vi det økonomiske fundament for langt flere billige boliger i hele landet. Med aftalen med Københavns Kommune sikrer vi, at det rent faktisk bliver omsat til billige boliger for folk, der gerne vil bo i hovedstaden, udtaler indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) i meddelelsen.
Kommunerne har i dag mulighed for at stille krav om op til 25 procent almene boliger i lokalplanlægningen af byudviklingsområderne, og den mulighed benytter Københavns Kommune sig i høj grad af. Men med aftalen skal andelen af almene boliger i byudviklingsområder altså hæves til 40 procent, hvilket dog forudsætter, at der kan opnås grundkøbslånemuligheder til den andel, der ligger ud over 25 procent, fremgår det af aftaleteksten.
Teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune Line Barfod (EL) udtrykker i pressemeddelelsen stor tro på, at aftalen får den ønskede effekt.
– Det er en afgørende og banebrydende aftale, når det kommer til at sikre flere billige boliger i København fremover. De tusindvis af ekstra almene boliger, der nu bliver sikret, kommer vi til at have stort behov for i mange år fremover. Aftalen viser, at vi kan forbedre byens udvikling markant, når regeringen og Københavns Rådhus finder sammen, udtaler Line Barfod.
Målsætningen omfatter i udgangspunktet, de områder, hvor By & Havn er den primære grundejer. Det gælder eksempelvis i Nordhavn og Sydhavn. I Nordhavn vil der frem mod 2031 blive bygget 250.000 kvadratmeter boliger, så der forventes at kunne blive etableret 1.450 almene boliger med et samlet omfang på 100.000 kvadratmeter.
Parterne er dog enige om, at staten også skal gå i dialog med Freja Ejendomme og DSB Ejendomsudvikling med henblik på at opnå en højere andel almene boliger i områder, som de to selskaber ejer. Det gælder blandt andet Jernbanebyen på Vesterbro, hvor der skal bygges 280.000 kvadratmeter, hvoraf 120.000 kvadratmeter bliver boliger.
Parterne er desuden enige om at undersøge mulighederne for at etablere flere almene boliger i Ørestad Syd og lignende byudviklingsområder, som er tæt på at være færdigudviklede.
Almene boliger på Christiania og 12.000 ungdomsboliger
Det skal ligeledes undersøges, om der kan etableres almene boliger i tilknytning til et statsligt kontorknudepunkt på Trekantsgrunden på Nørrebro, og parterne vil såmænd også gå i dialog med christianitterne om muligheden for at bygge almene boliger på Christiania.
Endvidere vil Københavns Kommune vil inden udgangen af 2022 udarbejde en analyse af, hvor der kan fremrykkes ungdomsboligbyggerier. Kommunen har en målsætning om, at der skal bygges 12.000 ungdomsboliger frem mod 2031, og i første omgang vil man hurtigt have sat gang i byggeriet af 4.000 nye private og almene ungdomsboliger.
Der skal gøres en indsats for at nedbringe antallet i hjemløse i København, fremgår det videre af aftaleteksten. Københavns Kommune vil gå i dialog med de almene boligorganisationer om en udnyttelse af de kommende støttemuligheder i Fonden for blandede byer i en københavnsk kontekst, herunder blandt andet ansøgning om tilskud til nedsættelse af huslejen i eksisterende almene boliger, samt muligheden for etablering af nye, særligt billige almene boliger gennem ydelse af et engangstilskud, lyder det.
Endeligt forventer parterne, at der kan bygges yderligere 2.000 almene boliger gennem fortætning af eksisterende almene boligområder.
