Nikolaj Kjelder er blevet udnævnt til associeret partner i Nordicals Aalborg.
Det oplyser erhvervsmæglerfirmaet i en pressemeddelelse.
– Vi er enormt glade for, at kunne give Nikolaj denne udnævnelse og det ekstra ansvar der medfølger, udtaler partner og erhvervsmægler Mattias Manstrup fra Nordicals Aalborg i meddelelsen.
Læs også: Nordicals formidler salg af markante ejendomme i Aalborg
– Han har igennem de sidste mange år været en betydelig medvirkende årsag til firmaets resultater, og så er han en kulturbærer, som nye kollegaer kan læne sig op ad og tage ved lære af. Vi glæder os rigtigt meget til den fortsatte rejse sammen med Nikolaj.
Nikolaj Kjelder har efterhånden været ansat i virksomheden i knap ni år. Han er 34 år og bosat i Aalborg sammen med Christine og deres lille datter, som de blev forældre til i sommeren 2024, oplyses det.