Ny direktør for Norconsults jyske afdelinger

Norconsult Danmark har ansat en ny direktør for virksomhedens afdelinger i Aarhus og Kolding. Han kommer med erfaring fra Sweco og Afry.

Norconsult Danmark har ansat Christian Nørgaard Corydon som ny direktør for afdelingerne i Aarhus og Kolding.

Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Christian Nørgaard Corydon overtager ledelsen efter Lars Bager, der i en årrække har stået i spidsen for afdelingen og har spillet en central rolle i udviklingen af Norconsult i regionen.

– Jeg ser frem til at stå i spidsen for det stærke team i Østjylland og til at arbejde videre med at samle og udvikle vores tilstedeværelse i hele Jylland. Norconsult har et solidt fundament og et klart potentiale for at vokse yderligere i regionen, udtaler Christian Nørgaard Corydon.

Christian Nørgaard Corydon kommer fra en rolle som afdelingsdirektør hos blandt andet Sweco og Afry.

Fremadrettet vil han have det daglige ansvar for kontorerne i Aarhus og Kolding og samtidig vil hans opgave blive, at samle Norconsults jyske aktiviteter og sikre en stærk, strategisk sammenhæng på tværs af regionen.

Lars Bager fortsætter i Norconsult og vil fremover hellige sig kontakten til kunder samt rollen som bygherrerådgiver på flere af virksomhedens vigtige nøgleprojekter.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling