Bygma Herlev får ny direktør, når Johan Bergstrøm tiltræder den 1. juli 2025. Han overtager posten efter Steen Bjerg, der går på pension.
Det oplyser trælastkæden i en pressemeddelelse.
Den nye direktør kommer med over ti års erfaring i Bygma og et stærkt kendskab til både branchen og virksomhedens kultur.
Johan Bergstrøm startede som filialchef i Herlev og har siden haft ledende roller i flere Bygma-afdelinger på Sjælland. Han beskriver sig selv som en empatisk leder med stor passion for både medarbejdertrivsel og kundeoplevelser – og glæder sig til at udvikle filialen i Herlev yderligere.
– Herlev er en meget veldrevet filial, og jeg vil arbejde for, at vi fortsat giver vores kunder en fantastisk betjening. Samtidig drømmer jeg om, at vi får fat i endnu flere lokale kunder og øger det opsøgende salg, udtaler Johan Bergstrøm.
Regionsdirektør Morten Kvist kalder Johan en tillidsvækkende og engageret leder, der har vist sit værd og har blik for både drift og udvikling.
– Han har bevist sit værd i flere af vores filialer og har et klart blik for både drift og udvikling. Jeg er overbevist om, at han er den helt rigtige til at videreføre og videreudvikle Bygma Herlev, udtaler regionsdirektøren.























