Ny direktør i Bygma i Haslev

Ny direktør for Bygma i Haslev startede sin karriere som trælastelev i det, der senere hen blev Bygma Nykøbing Falster.

Karsten Kimer Petersen, direktør for Bygma Haslev. Foto: PR.
Karsten Kimer Petersen, direktør for Bygma Haslev. Foto: PR.

Karsten Kimer Petersen tiltrådte den 1. januar som ny direktør for Bygma Haslev.

Det oplyser byggemarkedskæden i en pressemeddelelse.

Karsten Kimer Petersen begyndte sin karriere som trælastelev i det, der senere blev Bygma Nykøbing Falster.

Siden 2017 har han været en del af Bygma Haslev, hvor han først arbejdede som ekstern sælger og siden som salgschef og salgsdirektør.

– Jeg er glad for at kunne tage næste skridt i min karriere i en forretning, hvor jeg kender hvert eneste hjørne og samtlige medarbejdere. Jeg glæder mig til at kunne sætte mit præg og retning, styrke fællesskabet og ikke mindst bygge videre på det stærke fundament, vi står på, siger Karsten Kimer Petersen.

Regionsdirektør i Bygma Region SØ, Thomas Sjøstein, glæder sig over, at stillingen er besat internt.

Jeg er overbevist om, at Karsten med sin store erfaring styrker vores position i Haslev og kan bygge på forretningen, udtaler Thomas Sjøstein.

AnnonceTilmeld Nyhedsbrev