Når man bygger nye konstruktioner i dag, kender man detaljerede specifikationer for alle byggematerialer. Det er nødvendigt for at imødekomme de standardiserede krav, byggeriet skal leve op til.
Sådan har det dog ikke altid været.
Så hvad gør man med gamle byggematerialer, man piller ud af konstruktioner, der måske har halvtreds år på bagen – og hvor man slet ikke i samme grad kender materialernes styrke og holdbarhed?
Det er et af de spørgsmål, som et nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet og Lunds Universitet skal forsøge at besvare, lyder det i en pressemeddelelse.
– Vi er nødt til at betragte bygninger som materialebanker: Hvad findes der af materialer og moduler i en given bygning, og hvordan genbruger vi dem, når tiden er inde? Men modsat nye materialer, hvor der typisk er en producent, der garanterer en kvalitet, så er det ikke sikkert, at der lige er en stemplet godkendelse af en komponent, der er udtaget fra en gammel bygning, udtaler professor Lars Vabbersgaard Andersen fra Aarhus Universitets Institut for Byggeri og Bygningsdesign, der leder den danske del af projektet.
– Her er vi nødt til at lave en form for test for at sikre passende kvalitet, for eksempel tilstrækkelig styrke, stivhed og holdbarhed, men hvordan gør vi det på en måde, der ikke medfører en stor ekstraregning? Det er nogle af de ting, vi kigger på i dette projekt.
Projektet, der går under navnet ASCEND (Advancing Sustainable Circularity for Eco-friendly Net-zero Developments), vil netop tage fat i et “stort uforløst potentiale for grøn omstilling” inde for byggeriet.
– Overordnet set er formålet med projektet at få hele byggebranchen til at tænke meget mere genbrug og meget mere regenerativt. Vi har endnu ikke særlig meget erfaring med at udtage byggematerialer fra eksisterende byggeri til genbrug i nyt. Nedbrydning i dag omfatter typisk brug af bulldozere, men det at lave en selektiv og skånsom nedbrydning af en bygning, hvor man får de rigtige ting ud i den rigtige rækkefølge, der sikrer både kvalitet og sikkerhed er en væsentlig problemstilling, siger Lars Vabbersgaard Andersen.
Eksisterende bygninger får digitale tvillinger
Derfor skal der i projektet blandt andet udvikles digitale tvillinger for eksisterende bygninger, således at man ved hjælp af digital kortlægning ikke kun designer bygninger i deres opførelsesfase, men også i deres nedbrydnings- eller ombygningsfaser.
Og så skal der blandt andet også udvikles klassificeringsmetoder, hvor kvaliteten af genbrugsmaterialer og komponenter bestemmes af ikke-destruktive prøvningsmetoder, forklarer professoren.
– Vi er nødt til at sikre, at genbrugsmaterialer ikke møder tekniske eller politiske barrierer, hvis det her skal fungere i stor skala. Sådanne barrierer er der rigtig mange af i øjeblikket, og rigtig meget har at gøre med, at genbrugsbyggerier vil involvere materialer, der måske har ændret egenskaber over årene, udtaler Lars Vabbersgaard Andersen.
– Et gammelt stykke træ opfører sig for eksempel ikke som et nyt. Og nybyg med såddanne materialer kræver ikke-standardiserede byggesystemer. Det strider mod de Eurocode-standarder, byggeriet skal følge i dag. Derfor kræver genbrugs-standarder i byggeriet en hel del politisk velvilje med for eksempel tilskud eller incitamentsordninger, for indtil vi når frem til det punkt i byggeriet, at de processer der skal til for at genbruge byggematerialer er blevet så velkendte, at de ikke fordyrer byggeriet – og at vi altså har en standard for den form for byggeri – er der en adgangsbillet, der skal betales fra den enkelte bygherre, siger Lars Vabbersgaard Andersen.
Projektets samlede budget er på 28,4 millioner kroner, og det er støttet af EU’s Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak (ÖKS) pulje.
Lunds Universitet koordinerer projektet, og de øvrige deltagere i projektet, ud over Aarhus Universitet, er: A:Gain, AART Architects Sverige, BF Balkong branschen, BM Byggeindustri, Building Green / Insight Events, Byggrådet, CDM, Dacke Consulting, Eskilstuna kommunfastigheter, Glastjänster för GBF, Glascentrum I Sverige, Green Dozer, Mycoteam, Svensk Planglasförening Service, Svenskt Trä, Skogsindustrierna, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma, Treano Bygg og We Build Denmark.
