Ny gymnasiereform: Ros fra byggebranchen – ris fra landdistriktsråd

Både Dansk Håndværk og Tekniq glæder sig over gymnasiereformen, mens der er bekymring at spore hos Landdistrikternes Fællesråd.

AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

Morten Frihagen, direktør i Dansk Håndværk. Foto: PR.
Morten Frihagen, direktør i Dansk Håndværk. Foto: PR.

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om at oprette en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, EPX, som skal slå dørene op i august 2030.

Som led i aftalen har politikerne desuden besluttet at hæve karakterkravet til HHX, (HTX) og STX til 6,0 i karaktergennemsnit i både de afsluttende standpunktskarakterer og i de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen.

Aftalen vækker glæde hos blandt andet Dansk Håndværk.

– Vi har i en årrække set, at de unge har fået længere og længere afstand til netop den faguddannelse, de ønsker. Med den nye EPX kan de finde uddannelsen tæt på deres bopæl. Det løser et alvorligt problem for de unge og for de mange, små virksomheder i lokalområderne, der efterfølgende skal bruge dem som lærlinge, udtaler direktør i Dansk Håndværk, Morten Frihagen, i en pressemeddelelse.

– I stedet for at tvinge elever på 15-16 år til at vælge præcist, om de resten af livet vil være tømrer, smed eller noget helt andet, så kan de fremover fortsætte på en moderne uddannelse, hvor praktisk fag kombineres med det boglige. Samtidigt er der tæt kontakt til virkeligheden i det omgivende erhvervsliv, så når de unge på den måde får tid til at tænke sig om, vil det betyde, at flere vælger en af de faglige uddannelser, som samfundet har så hårdt brug for, lyder det fra direktør i Dansk Håndværk Morten Frihagen.

Maria Schougaard Berntsen, cheføkonom hos Tekniq Arbejdsgiverne.
Maria Schougaard Berntsen, cheføkonom hos Tekniq Arbejdsgiverne. Foto: PR.

Også fra Tekniq får aftalen i en pressemeddelelse rosende ord med på vejen. Erhvervsorganisationen mener, at en ny ungdomsuddannelse vil styrke unges vej til det tekniske erhvervsliv.

– Vi synes, at aftalen er både ambitiøs og modig. Vi står i en situation, hvor vi er nødt til at gøre noget radikalt anderledes for at få flere faglærte til Danmarks bæredygtige og digitale omstilling. Nu skal vi have fokus på de unge, for EPX bliver kun en succes, hvis den bliver et aktivt tilvalg for de unge, siger Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i Tekniq.

Læs også: Få autorisationer til nedrivning af asbest skaber bekymring

EPX bliver fra 2030 en toårig gymnasial uddannelse med mulighed for et års overbygning. Samtidig nedlægges både HF, EUX og folkeskolens 10. klasse som følge af aftalen.

– Noget skal udgå for at skabe plads til noget nyt. Det er vi sikre på kan lykkes, og vi har nogle unikke erfaringer at byde ind med i forhold til at kombinere praktisk og teoretisk undervisning, når rammerne for den nye EPX-uddannelse skal udfyldes, siger Maria Schougaard Berntsen.

Formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard. Foto: PR.
Formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard. Foto: PR.

Landdistrikternes Fællesråd anerkender aftalen om etablering af en ny EPX-uddannelse, såfremt den bliver tilbudt i uddannelsesmiljøer i alle byer, hvor der i dag er de uddannelsestilbud, som EPX’en erstatter.

Dog advarer organisationen kraftigt imod, at karakterkravet til de gymnasiale uddannelser hæves fra 5 til 6 til STX og HHX. Det kan få store konsekvenser for mindre gymnasier i land- og yderkommuner samt de unges muligheder, lyder det fra fællesrådet.

– Vi kan forstå, at aftalepartierne har haft fokus på at værne om de mindre, lukningstruede gymnasier i landdistrikterne, så vi undrer os meget over at det nye karakterkrav er kommet med, for det rammer geografisk skævt og bidrager ikke til at sikre et land i geografisk balance, udtaler formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

– Det er positivt, at man med etableringen af EPX har haft fokus på at få den ud i hele landet. Det bør naturligvis også indebære, at EPX-uddannelsen udbydes dér, hvor de uddannelser, der indgår i EPX, allerede foregår i dag, siger Steffen Damsgaard.

– Vi havde dog gerne set, at man gav mulighed for at oprette en ø-EPX i de fem ø-kommuner; Ærø, Samsø, Fanø, Læsø og Langeland. For en nedlæggelse af 10. klasse vil tvinge unge til at flytte væk fra kommunen, ofte med deres familier. Samtidig vil det også gøre det mindre attraktivt at bosætte sig i en ø-kommune, hvis uddannelsesmulighederne bliver forringet, påpeger han.

Placeringen af EPX skal tage højde for og understøtte det geografiske udbud af gymnasieuddannelser og erhvervsuddannelser udenfor de større byer. Aftalepartierne skal i den kommende tid drøfte kriterierne for udbudsplacering af EPX’en.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling