Ny klimachef i Aarhus Kommune

Som klimachef i Rolf Johnsen skal lede et nyt område for klima og energi i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, der vil gøre byen klimaneutral i 2030.

Rolf Johnsen er ny klimachef i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune. Han tiltræder den 1. januar 2024.

Han kommer fra en stilling som chef for Klima, Ressourcer og Grøn Omstilling i Region Midtjylland, oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

– Rolf Johnsen bliver en dygtig og effektiv klimachef i Aarhus Kommune. Han har både erfaring med fagområdet gennem sit arbejde i Region Midtjylland, og han er vant til at skulle levere konkrete tiltag og strategier, som politikerne har mulighed for at realisere, siger direktør i Teknik og Miljø, Henrik Seiding.

Rolf Johnsen bliver chef for et helt nyt forvaltningsområde for Klima og Energi.

Det indeholdeholder det nuværende klimasekretariat i Teknik og Miljø samt afdelingen for virksomheder, der er myndighed på energiområdet, hvor man blandt andet skal skabe rammerne om fremtidens energiparker og CO2-fangst fra skorstenene på forbrændingsanlægget i Lisbjerg.

Det nye område får 55 medarbejdere, der skal realisere forandringerne.

– Vi skal alle være en del af løsningen på klimaudfordringen for at nå i mål, og med den nye organisering kan vi præge vores egne områder som energi og affald, men samtidig skal vi arbejde sammen med alle i Aarhus om at give den enkelte mulighed for at gøre en positiv forskel, udtaler Rolf Johnsen.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling