Ny partner hos Nordicals Esbjerg

Ved årsskiftet trådte Lene Thiim Roelsen ind som partner i Nordicals Esbjerg, der dermed drives af en trio.

Lene Thiim Roelsen, partner hos Nordicals Esbjerg. Foto: PR.
Lene Thiim Roelsen, partner hos Nordicals Esbjerg. Foto: PR.

Lene Thiim Roelsen er den 1. januar 2026 indtrådt som partner i Nordicals Esbjerg. Det oplyser erhvervsmæglerfirmaet i en pressemeddelelse.

Hun er født og opvokset i Ribe og flyttede i 2022 tilbage til byen med sin familie.

Hos Nordicals har hun mere end 15 års erfaring i Nordicals, hvor hun har arbejdet med salg, udlejning og vurdering af erhvervsejendomme, først i Sønderjylland og siden i Esbjerg.

– Jeg vil fortsat varetage de samme opgaver som i dag, men der kommer også nye til. Blandt andet ledelsesansvar – også i forhold til personalet, udtaler Lene Thiim Roelsen.

Annonce

– Jeg er en type, der gerne vil udfordre mig selv løbende, så jeg glæder mig virkelig til det. Samtidig sker det på et tidspunkt, der giver mening for os alle.

Hos Nordicals Esbjerg fremhæves hun som en markant faglig profil med stor dedikation.

– Hun er vanvittig dygtig og har i den grad allerede bevist sig selv. Og så har vi en virkelig god kemi. Vi spiller hinanden bedre, fordi vi har forskellige styrker, og det formår vi at bruge til det fælles bedste, siger René Lennart Madsen, der også er partner i Nordicals Esbjerg.

Med udvidelsen af partnerkredsen gør Nordicals Esbjerg klar til oprustning i markedet. Det forventes både at føre til flere medarbejdere og en udvidelse af de nuværende kontorfaciliteter.

Fremover drives Nordicals Esbjerg af partnerne René Lennart Madsen, Martin Lind Bachmann og Lene Thiim Roelsen.

AnnonceTilmeld Nyhedsbrev