Tidligere videpræsident hos Goldman Sachs, Bjarke Mikkelsen, har købt en aktiepost i Thylander og bliver ny direktør.
Det skriver ejendomsfondsforvalteren i en pressemeddelelse.
Bjarke Mikkelsen er 43 år og er blandt andet kendt som stifter af e-handelsvirksomheden Daraz i Syd- og Sydøstasien, som han solgte til Alibaba i 2018. I løbet af de seneste fem år han har haft base i Singapore, hvor han har etableret Daraz som en af de hurtigst voksende virksomheder i Alibabas.
– Efter en fantastisk rejse med Alibaba og 17 år i udlandet er min familie og jeg flyttet tilbage til Danmark, udtaler Bjarke Mikkelsen.
– I løbet af det seneste år har jeg overvejet en lang række muligheder for mit næste kapitel, og Thylander er i særklasse med det bedste team og det bedste afkast i ejendomsbranchen har Lars og teamet bygget en unik platform, og kombineret med min erfaring inden for teknologi og opskaleringer, kan vi accelerere strategien, bygge videre på den exceptionelle track record. arbejde med de nyeste teknologier for at udvikle ejendomsbranchen – ikke mindst med hensyn til bæredygtighed.
Bjarke Mikkelsen tager over fra Lars Thylander, som igen påtager sig rollen som bestyrelsesformand.
– Bjarke har en track record af ekstraordinære præstationer, og vi deler både visioner og værdier. Kernen i vores succes har altid været vores team og vores evne til at levere markedsledende afkast til investorer, udtaler Lars Thylander.
– Vi vil fortsat fokusere på at levere det bedste afkast i branchen, men med fokus på selektivt at udvide vores forretningsområder ser jeg virkelig frem til samarbejdet med Bjarke.