Efter flere års forarbejde, debat og offentlig høring er en ny bydelsudviklingsplan for omdannelsen af Odense indre havn nu endeligt vedtaget.
Den nye udviklingsplan skal danne grundlag for den kommende udvikling af Odenses indre havn og erstatter dermed tidligere planer og designguides.
Planen er et resultat af det partnerskab mellem Odense Kommune, A. Enggaard og Odense Havn, som blev indgået i 2021. Den er udarbejdet af Tegnestuen Vandkunsten, SLA, EKJ, Linq Trafik og Briq.
Visionen er en grøn, blandet og levende bydel, der skal rumme både boliger, erhverv, kultur, natur og adgang til vandet. Planen lægger stor vægt på bæredygtighed, mobilitet og byliv.
– Ambitionen er klar: vi vil skabe en bydel, der skiller sig ud – og som sætter et markant positivt aftryk, ikke bare på byen, men også på alle, der besøger den. Det skal være et område man husker – og som man har lyst til at komme tilbage til, udtaler Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), i en pressemeddelelse.
Forslaget har været i offentlig høring i seks uger i foråret 2025 og affødte 45 høringssvar fra borgere, foreninger og organisationer. Høringssvarene dækker samtlige otte strategiske temaer i planen og viser både opbakning og kritik.
Flere roser visionerne, men andre peger også på en bekymring for, at økonomiske interesser får for stor vægt, og at arkitektoniske og miljømæssige hensyn risikerer at blive tilsidesat. Især ønskes der mere fokus på grønne forbindelser, bynatur og bevarelse af kulturmiljøer – herunder Siloøen.
Høringssvarene har dog ikke givet anledning til ændringer i planen, men der er udarbejdet opmærksomhedspunkter, der tages med i det videre arbejde.
– Jeg deler det store engagement i Odense Havn, og jeg har forståelse for de drømme og bekymringer, som kommer frem i input og høringssvar. Nu er den strategiske plan for udviklingen af Odense indre havn besluttet, og det er et vigtigt skridt mod en grøn og vibrerende bydel, som på sigt også bliver en mere tydelig forlængelse af bymidten, udtaler by- og kulturrådmand Søren Windell (K).
– Men vi skal beholde arbejdstøjet på, for det er helt afgørende, at vi i de enkelte lokalplaner sikrer fokus på høj arkitektonisk kvalitet, adgangen til vandet, mere grønt og ikke mindst respekten for havnens historie. Det er i balancen mellem nyt og gammelt, at vi skaber en bydel med identitet og kvalitet, hvor man har lyst til at bo, men også gå på opdagelse i.
Trods forvaltningens anbefaling om at vedtage planen uden ændringer, var der politisk uenighed, da sagen blev behandlet i byrådet onsdag aften.
Flere medlemmer af både By- og Kulturudvalget og Økonomiudvalget stemte imod, herunder Søren Freiesleben (EL), Reza Javid (EL) og Andreas Møller (M), som kritiserer planens overskridelse af beskyttelseslinjer og et utilstrækkeligt arkitektonisk ambitionsniveau.
– Visionen for indre havn bliver præsenteret som en spektakulær, urban og grøn bydel med høj arkitektonisk kvalitet og international kaliber. Men er dette nu sandt? Åbningstrækket, boligprojektet Pakhuskajen, fremstår desværre som en betonringmur, der lukker havnen af. Det er individualisme og fremmedgørende modernisme, der er fremherskende frem for hygge, historie og fællesskab, sagde Andreas Møller på byrådsmødet.
– Pakhuskajens lejligheder med deres overdimensionerede Dubai-terrasser udstråler en “Paradise Hotel”-voyeurisme, og den gennemgående manglende æstetik smadrer udsigten mod havnen. Vi frygter derfor, at resten af projektet risikerer at transformere vores elskede havn til en kulisse for overfladisk betonbyggeri, hvor by og lejligheder overskygger det liv og de fællesskaber, der gør Odense til noget særligt, sagde han videre.
Næste skridt: Fra vision til virkelighed
Men planen blev altså vedtaget, og dermed går udviklingen af Odense indre havn ind i en ny fase, hvor der skal udarbejdes kvarterplaner og lokalplaner for de forskellige delområder. Kommende lokalplaner vil blive sendt i offentlig høring.
Samtidig etableres et overordnet realiseringsspor, hvor Odense Kommune, A. Enggaard og Odense Havn i fællesskab skal udarbejde en realiseringsplan og en økonomisk plan, der skal sikre, at visionerne fra bydelsudviklingsplanen føres ud i livet.
Realiseringssporet har desuden til formål at fastholde fokus på den helhedsorienterede udvikling af Odense indre havn gennem hele processen, så alle beslutninger om delområderne træffes med respekt for udviklingen af den samlede bydel.
– Vi er meget glade for, at vi efter et langt og grundigt forarbejde nu står med denne meget ambitiøse bydelsudviklingsplan og dermed et stærkt fælles afsæt for at udvikle indre havn til en spektakulær, urban og grøn bydel, der bliver et attraktivt sted at bo og besøge. Nu ser vi frem til at tage hul på næste fase, hvor vi sammen skal arbejde mere konkret med de enkelte delområder – hele tiden med blik for helheden – så vi skaber en bydel, som odenseanerne bliver stolte af, udtaler Jonas Kirkeby Nielsen, projektudviklingschef hos A. Enggaard.
Generelt lægges der op til, at der skal kunne bygges i to-otte etager i udviklingsområdet. Dog vil der på Siloøen kunne bygges i op til 11 etager.
I 2022 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence, som A. Enggaard stod i spidsen for. Team Vandkunsten/SLA blev i juni måned 2023 udpeget som vindere af konkurrencen med et forslag, hvor der blev lagt op til i alt 147.400 kvadratmeter byggeri.
Om bydelsudviklingsplanen for Odense indre havn
I udviklingsplanen opdeles Odenses indre havn i forskellige bykvarterer, der hver især skal have “sin egen karakter og identitet, der tager afsæt i konteksten, de stedspecifikke kvaliteter og mødet med havnen, skoven og de allerede eksisterende kvarterer”, som det fremgår af planen.
Byens Ø
Byens Ø har den tætte bys skala og varierede typologiske sammensætning. Kvarterets smalle gaderum og større byrum indrammes af sammensatte karréer, der, som i den eksisterende midtby, varierer i etagehøjder og udtryk.
Der skal bygges i tre-seks etager.
Bryggen
Bryggen er sammensat af forskellige typologier, der varierer mellem punkthuse, etageejendomme og byhuse.
På Bryggen blandes punkthuse med etageboliger og byhuse, der giver et varieret arkitektonisk udtryk, og tilbyder forskellige boligtyper på den attraktive beliggenhed med skoven i vest og havnen i øst.
Der skal bygges i to-seks etager.
Siloøen
Siloøen har stor betydning for karakteren af Odense indre havn samlet set og fremstår i dag som den mest intakte reminiscens af den tidligere industrihavn og dens tidligere funktion som byens største arbejdsplads.
Der opføres byhuse i to-tre etager på Trædestenen, mens der derudover gives mulighed for byggeri i op til otte etager. Desuden omfatter bykvarteret siloerne i ti-elleve etager.
Skovkvarteret
Skovkvarteret består af en sammenhængende klyngebebyggelse, der i et bevæget forløb bugter sig mellem Næsbyhoved og Åløkke skov. Her skal der bygges i tre-fem etager.
Havnegadekarréen
Havnegadekarréen har den tætte bys skala med en sammensætning i højder og variation i udtryk, der samler sig omkring et indre gårdrum, hvor mindre baghuse og bygninger opdeler uderummet. Her skal der bygges i et-otte etager.
Promenadekvarteret
Promenadekvarteret er et af de nyeste kvarterer i indre havn. Med sin høje stokbebyggelse, der står vinkelret på havnen, har kvarteret en dominerende karakter, der både danner afgrænsning og kig fra den omkringliggende by til havnen. Bebyggelse må opføres i tre-otte etager.
Kilde: Bydelsudviklingsplan for Odense indre havn.
