René Bredahl Jørgensen er netop tiltrådt stillingen som produktionstekniker hos Outrup Vinduer & Døre i Nykøbing Mors.
“Her skal han beskæftige sig med konstruktion af specialelementer og koordinering af de interne og eksterne leverandørers arbejde for at sikre, at disse opfylder Outrups høje standarder for kvalitet og leveringstid”, skriver Outrup Vinduer & Døre.
Herudover skal René Bredahl Jørgensen bidrage til produktionens effektivitet og kvalitet gennem vedligeholdelse og opdatering af produktionsgrundlaget samt skaffe den nødvendige viden, så Outrup hele tiden overholder krav og regler i forhold til tekniske bestemmelser og DVV.
René Bredahl Jørgensen er uddannet maskinsnedker og har mange års erfaring i branchen. Privat er han bosiddende i Øster Assels på Mors.