2023 tegner til at blive endnu et usikkert og udfordrende år, lyder det i en analyse fra Nordea. Verdensøkonomien befinder sig i en markant afmatning, men faldende energipriser og Kinas genåbning skaber ny optimisme. Det er dog fortsat et åbent spørgsmål, hvor meget pengepolitikken skal strammes for at få endeligt bugt med den fortsat alt for høje inflation. Også dansk økonomi står over for en opbremsning, siger Nordeas eksperter i den netop offentliggjorte prognose, Nordea Economic Outlook.
Udsigterne for den globale økonomi er fortsat usikre. På plussiden tæller, at energipriserne er styrtdykket, og at Kina har gennemført en overraskende hurtig fuld genåbning af økonomien. Til gengæld strammer centralbankerne pengepolitikken mere aggressivt end tidligere ventet.
– På den baggrund har vi valgt at opjustere prognosen for verdensøkonomien i år, mens skønnet for 2024 er nogenlunde uændret i forhold til september-prognosen. Vi venter således, at verdensøkonomien vil vokse med 3,2 procent i år og 2,7 procent i 2024, fortæller Helge J. Pedersen, der er cheføkonom i Nordea.
– For Danmarks vedkommende ventes BNP i år at falde med 0,5 procent. Men væksten vender allerede tilbage i 2024, hvor vi venter en fremgang på godt 1 procent. Tilbagegangen i år kommer dog på baggrund af en bedre end ventet udvikling i 2022, hvor BNP nu vurderes at være steget med hele 3,5 procent.
Boligpriserne falder i 2023
Opbremsningen i dansk økonomi stammer ikke mindst fra et fald i privatforbruget og boliginvesteringerne, som bliver ramt af den høje inflation, de højere renter samt den generelle usikkerhed om fremtiden.
Den høje inflation i 2022 betød, at en gennemsnitsfamilie måtte bruge cirka 35.000 kroner mere på at opretholde samme forbrug som året forinden. Nordea forventer, at inflationen i 2023 og 2024 vil falde til henholdsvis 5 og 2 procent.
Det giver en ny ekstraregning til forbrugerne på cirka 35.000 kroner set over de to år. Det er markant, og dertil skal lægges, at boligpriserne også står over for et betydeligt fald. Forventningen er nu, at boligpriserne vil falde med hele 15 procent fra toppen, som blev nået i juni 2022. Dermed forventer Nordea et større prisfald end tidligere. Således var forventningen i den seneste prognose fra september 2022 et prisfald på boliger på 5-10 procent.
Forventningen er nu, at priserne på enfamiliehuse i 2023 vil falde med 8 procent, inden de vil stabilisere sig i midten af 2024, da blandt andet effekterne af skattereformen vil holde hånden under priserne på enfamiliehuse.
Omvendt forventes skattereformen at have negativ indflydelse på prisudviklingen på ejerlejligheder i de store byer. Her forventes bunden først at blive nået ved udgangen af 2024, og målt fra toppen vil de være faldet med 17 procent, hvilket svarer til priserne i begyndelsen af 2019.
Til sammenligning faldt priserne under finanskrisen med 20 procent, men ifølge Nordea er der flere faktorer, der gør, at det nuværende situation adskiller sig markant fra tiden under finanskrisen. Der er sket en markant opstramning af reguleringen, ligesom husholdningernes gæld er faldet markant, hvilket gør boligmarkedet langt mere robust nu, end det var under finanskrisen. Endeligt holder den rekordhøje beskæftigelse hånden under boligmarkedet.
En væsentlig årsag til, at situationen er vendt så hurtigt på boligmarkedet er, at centralbankerne er blevet stadigt mere opsatte på at bremse inflationen gennem en markant opstramning af pengepolitikken. I USA har Fed allerede sat renten op til 4,5 procent, og i Europa har ECB fulgt trop og sat renten op til 2 procent.
– Vi venter, at både Fed og ECB sætter renten yderligere op i løbet af første halvår 2023. Vi vurderer, at ECB sætter renten op til 3,25 procent og forventer, at Nationalbanken tilsvarende vil sætte renten op til 3 procent. Det vil i givet fald være det højeste siden 2009, lyder det fra Helge J. Pedersen.
Opbremsning på vej, men dansk økonomi står stærkt
Selvom økonomien altså står over for en opbremsning, skal det bemærkes, at udgangspunktet for dansk økonomi er ret godt, pointerer Helge J. Pedersen.
– Der har været store overskud på både de offentlige finanser og betalingsbalancen over de seneste år, ligesom arbejdsmarkedet har været superstærkt. Beskæftigelsen er rekordhøj, og mange virksomheder melder fortsat om mangel på arbejdskraft. Det er med til at holde den samlede købekraft i samfundet oppe. Vi forventer dog en stigning i arbejdsløshedsprocenten til knap 3,5 procent i 2023 fra 2,5 procent sidste år. Det er selvfølgelig noget højere end nu, men på niveau med situationen fra før pandemien, siger Helge J. Pedersen.
Fra ejendomsmæglerkæden Estate lyder forventningen, at boligpriserne – særligt i de store byer – hurtigt vil stige igen, når økonomien vender.
