I den nye rapport, Byfortætning i Danmark – Eksempler, data og nye perspektiver, giver forskerne Christian Fertner og Gertrud Jørgensen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, samt Søren Smidt-Jensen, Smith Innovation, indblik i hvor bæredygtigt byfortætning egentlig er, hvor vi ser byfortætningen udfolde sig, og hvordan, der arbejdes med byfortætning i danske byer.
Det skriver Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
Ifølge instituttet peger rapporten på, rigtig meget nybyggeri bygges ved inddragelse af nye arealer til byudvikling. Det sker, selvom tætte byer ifølge instituttet er mere CO2-effektive end spredte byer, og selvom mange kommuner har en ambition om byfortætning skrevet ind i de gældende kommuneplaner.
– Jeg tror, der er rigtig meget potentiale til fortætning. Mange af de store, centrale industriområder er allerede blevet omdannet. Så i mange byer skal man gøre en indsats for at se nye potentialer. Det kunne være, at man har nogle mindre områder i byen, som ikke er bebygget endnu. Det kan også være fortætning i store gårdrum – kaldet infill. Men det skal gøres med omhu, udtaler Christian Fertner.
– Lokal byfortætning med højhuse skaber ikke nødvendigvis bæredygtighed. Derimod er det ret sikkert, at store nyudlæg af spredt bebyggelse på “bar mark” ikke er bæredygtigt, og dem ser vi mange af sideløbende med fortætning. Mellemhøje tætheder, service i området, gode muligheder for at cykle og gå, attraktive byrum og grønne områder kan balancere forskellige hensyn og skabe relativt tætte og gode byer, supplerer Gertrud Jørgensen.
Stor udfordring: Biler og parkering
En af de helt store udfordringer for kommunernes byfortætningsplaner er ifølge Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning den megen plads, der går til biler og parkering.
Rapporten kommer med en række eksempler på nye boliger bygget tæt på stationer. Da boligerne ligger tæt på stationer, vælger byplanlæggerne at lave færre parkeringspladser. Men folk har alligevel bil og parkerer rundt om i byen.
– Overfladeparkering fylder rigtig meget, og det tager rigtig meget plads, der kunne være brugt til grønne områder, boliger eller erhverv, udtaler Christian Fertner.
Definition af byfortætning
- Fortætning. En proces på lokalt-, by- eller regionalt niveau, der øger enten bebyggelsesprocent, befolkningstæthed eller funktionstæthed – eller dem alle – og på den måde skaber mere kompakthed. Fortætning er ikke nødvendigvis koblet til den overordnede bystrategiske indsats for at skabe en mere kompakt by.
- Byfortætning. En strategisk indsats for at skabe en mere kompakt by.
- Bæredygtig byfortætning. En strategisk indsats for at skabe en mere bæredygtig by ved at gøre byen mere kompakt.
“No-net-land take by 2050”
Når vi bygger nyt ved at inddrage nyt byareal, så betyder det, at vi gnaver os ind på landbrugsarealer. Det er i strid med det EU’s mål om en nettoreduktion af konverterede arealer. I 2050 hedder det mål “no-net-land take by 2050”, altså intet nyt forbrug af areal til for eksempel veje og nybyggeri i 2050.
Siden 2011 har målet været en del af forskellige EU-politikker. Mest aktuelt er målet nævnt i EU’s jordbundsstrategi for 2030, vedtaget i november 2021.
Kilde: Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.
