Nybøl Børneunivers består af vuggestue, børnehave, skole, SFO og klub. Børneuniverset har de seneste år manglet plads som følge af flere børn.
Det gælder både i vuggestue, børnehave, skole, SFO og klub og medfører pres på lokaler og øvrige faciliteter i Børneuniverset.
Derfor har Børne- og Uddannelsesudvalget godkendt en tilbygning. Der er tale om en tilbygning på 130 kvadratmeter, som vil bestå af to klasselokaler på 65 kvm, der kan rumme op til 26 elever.
Det skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.
– Nybøl er ét af de steder, som mange flytter til, fordi det er en indbydende landsby, og det har betydet pres på Nybøl Børneunivers, udtaler formanden for Børne- og Uddannelsesudvalget, Jesper Smaling (S).
De samlede byggeomkostninger anslås at beløbe sig til 3,4 millioner kroner. Med Budgetaftalen 2024-2027 er der afsat 1 millioner kroner i 2024 til at afhjælpe kapacitetsudfordringer i Nybøl Børneunivers på kort sigt, og de resterende 2,4 millioner kroner finansieres fra puljerne til bygningsrenoveringer på skolerne for 2024 og 2025.
Hvis alt går efter planen, forventes byggeriet at gå i gang i foråret 2025.