Regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti har indgået aftale om en række ændringer af planloven. Formålet er ifølge en pressemeddelelse fra Indenrigs- og Boligministeriet at “sikre gode muligheder for udvikling af både land og by”.
– For regeringen har det været afgørende at gøre det lettere at opsætte vindmøller og solceller. Samtidig skaber aftalen nye muligheder for udvikling af både by og land. I byerne sørger vi for, at studieboliger bliver for studerende, og i landdistrikterne kan vi se frem til bedre mobildækning, udtaler indenrigs- og boligminister, Christian Rabjerg Madsen (S).
Aftalen indebærer blandt andet, at kommunerne i nye lokalplaner får mulighed for at stille krav til kvaliteten af bynatur, krav til vækstbetingelser for beplantning og krav til specifik beplantning.
Kommunerne får ligeledes mulighed for i kommuneplaner at fastsætte en minimum begrønningsprocent for et område til brug for den efterfølgende lokalplanlægning.
Desuden præciseres det, at kommunerne i nye lokalplaner har mulighed for at fastsætte, at der i et lokalplanområde ikke skal etableres parkeringspladser. Dog skal der sikres parkeringspladser til mennesker med handicap.
For at sikre et varieret boligudbud får kommunerne også mulighed for i lokalplaner for nye boliger at fastsætte anvendelsen af boliger til ungdomsboliger til unge under uddannelse.
– Vi glæder os desuden over, at vi er lykkedes med, at de første spadestik tages for at sikre, at flere danskere kan komme til at eje deres egen bolig. Det har desuden været vigtigt for os at gøre byerne til bedre steder at bo – med mere bynær natur og prioritering af ungdomsboliger, udtaler Venstres boligordfører, Heidi Bank.
Der indføres krav i planloven om, at kommunerne i kommuneplanen skal foretage en strategisk planlægning for levende bymidter. Til gengæld får kommunerne mulighed for, at foretage en videre geografisk afgrænsning af landsbyer end i dag. Inden for afgrænsningen kan der gives landzonetilladelse til nyt byggeri.
Der vil også blive gennemført en ny ansøgningsrunde på baggrund af en ændring af regler for omplacering af sommerhusgrunde, så grunde, der ikke må bebygges på grund af naturbeskyttelse, ikke kan omplaceres. Kommunerne får med frist ultimo 2023 mulighed for at ansøge inden for den gældende ramme på cirka 3.300 sommerhusgrunde mod, at der tilbageføres cirka 3.050 sommerhusgrunde til landzone, fremgår det af aftaleteksten.
Endeligt bliver der i omdannelsesområder i første række mod produktionsvirksomheder mulighed for at bygge eksempelvis hoteller og kontorbygninger.
