Nye anbefalinger skal bane vej for flere OPP-projekter

Forum for Offentligt-Privat Samarbejde har nu leveret sine anbefalinger til regeringen, der skal gøre det nemmere for det offentlige at indgå i partnerskaber med private, når det offentlige bygger nyt.

AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

Forum for Offentligt-Privat Samarbejde gransket reglerne for offentlig-private partnerskaber (OPP) og kommet med anbefalinger til regeringen om, hvordan vi kan styrke samarbejdet.

Det skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

– Succeskriteriet er, at vi får kvalificeret og udvidet beslutningsgrundlaget samt fjernet barrierer for offentlig-private partnerskaber som projektform, så offentlig-private partnerskaber vælges i de tilfælde, hvor det er mest økonomisk fordelagtigt. Vi skal ikke partout have flere offentlig-private partnerskaber, vi skal have de rigtige, udtaler formanden af Forum for Offentligt-Privat samarbejde Claus Juhl.

Læs også: Nye asbestregler får tagfirma til helt at stoppe med arbejde på asbesttage

De nye anbefalinger skal være med til at gøre det nemmere for private virksomheder at indgå i langsigtede partnerskaber med det offentlige.

– Offentligt-privat samarbejde er en hjørnesten i den danske samfundsmodel. Vi skal i den kommende tid bygge flere boliger til vores ældre, flere kaserner til vores soldater og nye moderne børnehaver og skoler til de kommende genererationer. Vi ved, at der ligger et stort potentiale i, at det offentlige og private løser disse opgaver i et tæt og forpligtende samarbejde, udtaler erhvervsminister Morten Bødskov (S).

Han peger på, at det første spadestik med at tænke det offentlige og private sammen i etableringen af kasernerne til vores soldater er blevet taget med forsvarsforliget. Nu vil han gå vi et spadestik dybere ved at følge anbefalingerne og se reglerne efter i sømmene.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling