
I Stavtrup ved Aarhus er drømmen om et nyt kultur- og idrætscenter efter 12 års arbejde nu er tæt på at blive til virkelighed.
Det skriver Århus Stiftstidende.
Politikerne i byrådet i Aarhus kommune har godkendt en ekstra bevilling på 12 millioner kroner, og dermed er finansieringen næsten på plads.
Nu går projektet ind i en ny fase, hvor rådgivere skal sikre, at byggeriet kan realiseres på et solidt grundlag.
– Der er stort momentum i projektet. Samtidig følger der et betydeligt ansvar med at stå i spidsen for et byggeri af denne størrelse – det tager vi meget alvorligt, siger Søren Kristiansen, der er formand for Fonden Stavtrup Kultur- og Idrætscenter, til Århus Stiftstidende.

Det kommende center skal fungere som et moderne samlingssted for hele byen med plads til både sport, kultur og uformelle møder.
Projektet har længe haft opbakning fra store bidragydere. Salling Fondene har samlet doneret 10 millioner kroner, og selskabet AAA United med Anders Holch Povlsen i spidsen har bidraget med halvdelen af udgiften til den nye hal.
I alt ventes byggeriet at koste 56 millioner kroner. Projektet er tegnet af Sleth, og udbudsmaterialet er nu ved at blive uarbejdet.






















