Danmarks civile beredskab halter, hvis en krisesituation rammer de største byer.
Det viser en ny analyse fra Sweco, som har kortlagt næsten 25.000 sikringsrum i hele landet.
Det skriver rådgivervirksomheden i en pressemeddelelse.
Analysen peger på, at der mangler pladser i mange tæt befolkede områder, blandt andet i København, Aarhus og Aalborg.
– Hvis vi som samfund beslutter os for, at de her rum skal gøres klar til brug, vil det hurtigt stå klart, at mange af dem faktisk ligger ret langt fra, hvor mange mennesker bor og færdes, siger Jakob Søland, teamchef for Eksisterende Byggeri og Specialer hos Sweco.
Der er ifølge Sweco kun registreret 21 nyt beskyttelsesrum i BBR de seneste 15 år. Over 90 procent ligger i bygninger, der er over 35 år gamle, mens mere end to tredjedele findes i bygninger, som er mere end 50 år gamle. Knap 40 procent findes i bygninger, der ikke har gennemgået større renoveringer i mindst 50 år.
– Der er en vis usikkerhed i BBR-dataen, og derfor kan man frygte, at der reelt er endnu færre sikringsrum, fordi nogle er blevet nedlagt gennem årene, udtaler Jakob Søland.
– Derudover vil jeg forvente, at rummene generelt er i dårlig stand. Vægge, lofter og den grundlæggende betonstruktur er sandsynligvis stadig intakte, men de tekniske installationer er meget gamle og lever næppe op til nutidens krav. Det gælder blandt andet døre, ventilationsanlæg og andet udstyr.
I Sverige kan borgerne nemt kan finde det nærmeste beskyttelsesrum via et digitalt kort fra det svenske civilforsvar. Omvendt har man i Danmark ikke noget samlet overblik over sikringsrum og andre beskyttelsesrum, lyder det fra Sweco.
Derfor er def formentlig brug for en finkornet kortlægning og gennemgang af de danske sikringsrum, vurderer Jakob Søland.
– Der vil nok være brug for at inddrage flere kilder end BBR-data for at få et retvisende billede lokalt, herunder eventuelt fysiske inspektioner, fordi vi har ladet stå til i så mange år, siger Jakob Søland.
– Med næsten 25.000 sikringsrum fordelt over hele landet er det naturligvis en meget stor opgave. Vores analyse peger derfor på, at private og offentlige bygningsejere kan bidrage væsentligt til den generelle samfundssikkerhed ved at danne sig et overblik over deres egne sikringsrum – lidt ligesom når vi hver især sørger for at have vand og dåsemad i hjemmet til en nødsituation, slutter han.
