Odense vedtager plan for bevaringsværdige gårde og landbrugsbygninger

I Odense Kommune er cirka 3.300 bygninger i kommuneplanen udpeget som bevaringsværdige. Politikerne i byrådet vedtog den 18. maj en lokalplan, der skal sikre beskyttelse af bevaringsværdige gårde og landbrugsbygninger på 111 ejendomme i kommunen.

– Formålet er, at vi ønsker, at der passes på vores fælles kulturarv. Og dissse bygninger repræsenterer en del af vores bys historie, sagde rådmand for By- og Kulturforvaltningen, Søren Windell (C), på byrådsmødet.

Han påpegede samtidig, at det ikke er “lutter idyl” at bo i gamle, historiske bygninger, som ikke nødvendigvis lever op til tidens krav til eksempelvis komfort.

– Jeg er rigtigt glad for, at der er borgere, der vælger at bo i og passe på vores gamle, bevaringsværdige ejendomme, så vi andre kan glæde os over dem, når vi kommer forbi engang imellem. Det skal vi huske at påskønne, når vi suser forbi, sagde han på byrådsmødet.

Med lokalplanen for de 111 ejendomme vil kommunen forenkle den omfattende proces, der sættes i gang, når kommunen ønsker at forhindre en nedrivning af disse gårdanlæg. Lokalplanen er således udarbejdet som en bevarende lokalplan.

“Ved at komme ansøgninger om nedrivning i forkøbet med en bevarende lokalplan, er det ikke længere et spørgsmål om at nedlægge forbud mod nedrivning af en bygning, men derimod at give tilladelse til nedrivning i de tilfælde, hvor kommunen finder det hensigtsmæssigt”, lyder det i et referat fra byrådsmødet.

Af referatet fremgår det videre, at lokalplanen inkluderer gårdanlæg med bygninger med bevaringsværdi 3 (høj bevaringsværdi) eller derover samt gårde med bygninger med bevaringsværdi 4 (mellem bevaringsværdi) eller derover, der ligger i et kulturmiljø. Lokalplanen udpeger også nogle længer som bevaringsværdige, der ellers ikke har en høj bevaringsværdi.

I forbindelse med at lokalplanen har været i offentlig høring, har kommunen modtaget en række høringssvar, der har givet anledning til ændringer.

Blandt andet har kommunen modtaget høringssvar, der påpeger, at bestemmelserne for bevaringsværdige bygninger kan give udfordringer i forhold til at opretholde eksisterende erhverv og drift på ejendommene.

Derfor bliver der i den lokalplan, som politikerne har vedtaget, differentieret mellem på den ene side beboelsesbygninger og på den anden side bygninger, der anvendes til eksempelvis landbrug eller som kontor eller lignende.

“Det betyder, at der for øvrige bygninger stilles færre krav til materialer end for beboelsesbygninger, ligesom der muliggøres ændringer af facaden, eksempelvis at der tillades nye murhuller til porte, døre og vinduer. Der gives desuden mulighed for, at der i beboelseshuse kan etableres terrassedør, såfremt de ikke har det i dag”, fremgår det af referatet fra byrådsmødet.

Lokalplanen medtager 93 gård- og landbrugsejendomme, hvor mindst én af bygningerne er udpeget som bevaringsværdige med en høj SAVE-værdi på 1-3. Dertil kommer 18 gård- og landbrugsejendomme, der ligger i et kulturmiljø og indeholder mindst én bygning, der er optaget som bevaringsværdig med SAVE-værdi 4.

Bevaringsværdige gårde og landbrugsbygninger, der allerede er omfattet af en lokalplan med bevaringsbestemmelser, er ikke omfattet af den nye lokalplan.

Ifølge lokalplanen er de ældste, bevarede danske bondebygninger fra tiden omkring år 1600, men der er ikke mange af disse bevaret i dag. Indtil cirka år 1900 blev landbrugsbygninger som regel opført i bindingsværk. Det vil sige af træ, ler og tagrør og sten til syld og sokler, fremgår det af planen.