Ifølge en pressemeddelelse fra Synergi er friværdien hos den gennemsnitlige parcelhusejer på Frederiksberg 8,7 millioner kroner større end hos den gennemsnitlige parcelhusejer på Lolland. Billedet er det samme, når friværdien i andre land- og bykommuner sammenholdes, lyder det fra Synergi.
De begrænsede fri- og boligværdier er ifølge Synergi med til at gøre det vanskeligt for mange boligejere i landdistrikterne at finde midler til at investere i grønnere og sundere boliger.
Der er derfor behov for en handlingsplan for, hvordan boligejere særligt i landdistrikterne kan få løftet deres bolig med ind i den grønne omstilling. Planen bør blandt andet indeholde et grønt renoveringsfradrag og målrette eksisterende statslige tilskudspuljer mod relevante boligejere, lyder det i et nyt, fælles udspil fra Landdistrikternes Fællesråd, Tekniq Arbejdsgiverne, Tænketanken Cevea, Dansk El-Forbund og Synergi. De henviser til et nyt direktiv fra EU, der lægger op til at løfte de energimæssigt dårligste bygninger.
– Det kommende krav fra EU er en oplagt mulighed for at gøre op med den regionale ubalance og ubalancen mellem land og by – men det kræver, at det gribes rigtigt an. Det kommer blandt andet til at kræve offentlig støtte og finansiering, hvis vi skal have hele landet med og sikre et land i bedre geografisk balance, som også regeringen ønsker, udtaler Steffen Damsgaard formand for Landdistrikternes Fællesråd.
Kravet om energirenoveringer ventes som en del af den opdatering af Bygningsdirektivet, der i øjeblikket forhandles om i EU. Helt konkret er der lagt op til, at det nye bygningsdirektiv kommer til at indeholde krav om, at de dårligste energimærkede bygninger, herunder boliger, skal løftes i energimærke.
– Det er en bunden opgave at mindske CO2-udslippet fra bygningerne, hvis vi skal i mål med den grønne omstilling. Vi har en generel udfordring med en stor og stigende ubalance mellem land og by – det gælder ikke mindst på boligområdet. De forestående renoveringskrav er en gylden mulighed for at rette op på skævheden og løfte boligstandarden i landdistrikterne, udtaler direktør Katrine Bjerre fra Synergi.
Udspillet rummer i alt ni forslag til, hvordan boliger i landdistrikterne kan gøres bedre, grønnere og sundere. Se forslagene her.
Om energimærker og energirenoveringer i Danmark
Mange kommuner i landdistrikterne døjer med lave energimærker blandt boliger. Det gælder særligt for øer som Ærø og Læsø Kommune, hvor over 80 procent af boligerne har et dårligt energimærke (D-G). På landsplan er gennemsnittet 52 procent (Energistyrelsen 2022).
Samtidig er ejendomspriserne også lavest i yderkommuner. I Skive Kommune er den gennemsnitlige kvadratmeterpris aktuelt blot en tiendedel af prisen i Gentofte.
Der renoveres allerede for op mod 100 milliarder kroner i Danmark hvert år. Mere end hver fjerde danske boligejer har energiforbedret boligen det seneste år. Hver tredje overvejer at energiforbedre boligen i løbet af det kommende år.
De boliger, der har mest brug for renoveringer, ligger i de kommuner, der typisk har den laveste indkomst. Den laveste indkomst gennemsnitsindkomst er at finde i yderkommuner som Langeland, Lolland og Læsø (Danmarks Statistik)
Foruden lavere energiforbrug og CO2-udledning kan energirenoveringer også medføre lavere energiudgifter. Energirenoveringer er derfor et godt værn mod energikriser og markant forhøjede energipriser, da bygninger med energimærke G bruger 10 gange så meget energi som tilsvarende med energimærke A.
Energirenoveringer skaber desuden et bedre indeklima, som er en stor, overset velfærdsudfordring. Indeklima måles på luftens kvalitet, temperaturer samt lys- og lydniveau. En tredjedel af alle børn i Danmark lever i usunde hjem, på trods af at det påvirker både helbred, udvikling og trivsel.
Fakta om Bygningsdirektivet
Energy Performance of Buildings Directive (EPBD eller Bygningsdirektivet) regulerer krav og rammer for energiforbruget i bygninger. Potentialet er stort. For 40 %procent af EU’s energiforbrug og cirka en tredjedel af CO2-udledningen herfra forbruges i en europæisk bygningsmasse, hvor tre ud af fire bygninger ikke er energieffektive og derfor udleder langt mere drivhusgas end nødvendigt. Der er cirka 260 millioner bygninger i Europa. Op mod 95 procent af dem vil fortsat stå i 2050.
En stor del af de danske bygninger, der bliver berørte af det nye direktiv, vil automatisk opfylde kravene, når for eksempel gas- eller oliefyret udskiftes med fjernvarme eller en varmepumpe. Andre bygninger skal have skiftet vinduer, efterisoleres eller på anden måde energirenoveres.
Kilde: Landdistrikternes Fællesråd, Synergi, Tekniq Arbejdsgiverne, Tænketanken Cevea og Dansk El-Forbund.
