Der er næsten 200 vandtårne i Danmark, og de er opført i forskellige perioder og derfor også i vidt forskellige stilarter. Fælles for de fleste af dem er dog, at de står stærkt i bybilledet på grund af deres højde og volumen samt deres særlige former.
Et andet fællestræk, som mange af vandtårnene deler, er, at de er udtjente. En del er allerede omdannet til andre funktioner, mens nogle tårne står mere eller mindre ubrugte hen og blot venter på at få nyt liv med en anden funktion.
Herunder har vi samlet syv aktuelle eksempler på vandtårne, som i fremtiden kan komme til at rumme eksempelvis lejligheder, kontorer, restauranter, undervisningslokaler, udstillingsrum eller sågar en badesø.
Vandtårn i Aars skal være omdrejningspunkt for stort boligprojekt
Den lokale erhvervsmand Finn Hovalt Mathiassen står bag et projekt, hvor et gammelt vandtårn ved Møllevej i Aars skal være omdrejningspunktet for et 3.700 kvadratmeter stort etagebyggeri i op til fire etager med 34 boliger.
Vandtårnet har i mange år stået delvist ubenyttet hen. Dog har enkelte udstillinger samt en mindre café holdt liv i tårnet, efter dets oprindelige funktion er ophørt. Nord for vandtårnet har der været en gård, der ligeledes er ubenyttet. Sammen med nogle nedslidte udlejningsboliger ønskes den nedrevet for at give plads til et nyt boligprojekt.
“I forbindelse med projektet arbejdes der desuden med et løft til selve vandtårnet således at de eksisterende funktioner forbedres og der tillige gives mulighed for adgang på øverste dæk, hvor der er en smuk udsigt over Aars og oplandet”, lyder det i lokalplanforslaget for projektet.
I forbindelse med byggeriet skal der efter planen bygges en gangbro fra elevatortårnet ved etageboligerne og til vandtårnet i 15 meters højde.
Badesø i fredet vandtårn i Brønshøj
Foreningen Brønshøj Vandtårn står bag projektet Delte Vande, der omfatter en omdannelse af vandtårnet i københavnerbydelen til et oplevelsescenter med vand som omdrejningspunkt. Tårnet skal ifølge visionen rumme et udstillingsområde og en “naturbadesø”, ligesom der på toppen skal etableres en café med panoramaudsigt over byen.
Tanken bag projektet er at “udnytte den oprindelige indretning, der ligger i tårnet”, lyder det på en hjemmeside, der er dedikeret til omdannelsesprojektet.
Københavns Kommune skriver, at vandtårnet skal stå som det vartegn, det i sin tid blev designet til at være.
“Vi håber at attraktionen i sig selv kan blive grundlag for en art kunstnerisk vandeksperimentarium som arbejder med formidling af viden om vand gennem kunstoplevelser i og omkring vandet”, skriver foreningen bag projektet på kommunens hjemmeside.
Brønshøj Vandtårn blev opført i 1928 af Ib Lunding og ejes af Københavns Energi. Det blev fredet i 2000 og er dermed et af i alt elleve fredede vandtårne i Danmark.
Vandtårn med auditorium på toppen
Blandt de øvrige fredede vandtårne er P. Andersens Vandtårn ved Fasanvej Station på Frederiksberg. I maj 2022 kunne lokalmediet FrederiksbergLiv afsløre, at CBS ønsker at puste nyt liv i tårnet.
– Den attraktive beliggenhed, den cylindriske og genkendelige form og det rå og karakterfulde indre giver tilsammen vandtårnet masser af potentiale til at kunne blive en fantastisk undervisningsbygning, fortalte campusdirektør René Steffensen til FrederiksbergLiv.
Planen er, at de tre nederste etager af vandtårnet skal indrettes med mindre studierum, mens der skal etableres et større auditorium på øverste etage.
CBS har ifølge FrederiksbergLiv fået Fogh & Følner Arkitekter, der har ekspertise i fredede bygninger og restaureringer, til at lave et idéoplæg til, hvordan tårnet kan renoveres gennemgribende og indrettes til undervisningsformål. Arkitekterne anslår, at det vil koste 31,4 millioner kroner at føre planerne ud i livet.
Vandtårnet blev opført i 1877. Det blev taget ud af drift i 1948, og i 1991 blev det fredet. Siden er det blevet delvist renoveret, og det er lejlighedsvis blevet benyttet i forbindelse med arrangementer.
Omdannelse af Hornbæk Vandværk til boliger
Hornbæk Vandværk satte i september 2017 det 15 meter høje vandtårn på Sauntevej 24 i Hornbæk til salg for knap 1,9 millioner kroner ved Nybolig Peter Leander i Hornbæk.
I april 2018 blev vandtårnet for 1,3 millioner kroner solgt til en kreds af erhvervsfolk i selskabet Vandtårnet Hornbæk ApS, der blandt andre har Peter Jørgen Grumstrup Pedersen i ejerkredsen. Han er indehaver af Tegnestuen Hornbæk, der har udarbejdet skitser for omdannelsesprojektet, som de lokale politikere ifølge Helsingør Dagblad godkendte i juni 2021.
Som en del af omdannelsen af vandtårnet skal efter planen etableres et trappetårn som bliver adgangsgivende til tre boliger. Trappetårnet vil indeholde en åben ståltrappe, samt en indbygget elevator i trappeskakten. Udover adgang til de tre boliger, vil trappetårnet også give adgang til en tagterrasse.
Vandtårnet er bygget i 1936. Det er tegnet af ingeniør C.H. Pape og blev bygget af entreprenør Laur. Andersen. Det kostede dengang 30.000 kroner at bygge vandtårnet, der erstattede en eksisterende højdebeholder fra 1906, som ikke længere kunne leve op til datidens voksende vandforbrug.
I dag er situationen den omvendte. I dag er der tilstrækkelig vandkapacitet i de rentvandstanke, som findes på vandværket. Forbruget af vand er nemlig faldet drastisk over de seneste 30 år.
I juli 2022 skrev Helsingør Dagblad, at projektet stod “bomstille”, idet det var løbet ind i en række uforudsete udfordringer.
Arkikon omdanner vandtårn på Hadsundvej i Randers
Det 38 meter høje vandtårn på Hadsundvej er opført i 1950, og er i dag taget ud af drift. Det er opført som en betonkonstruktion, der hviler på seks ben og med et indvendigt trappetårn.
I marts 2021 blev det overtaget af arkitekt- og ingeniørfirmaet Arkikon, som ifølge Randers Amtsavis vil indrette en etage til sig selv, mens der på de øvrige etager både skal være plads til andre virksomheder, private boliger og en restaurant.
Lokalplanen for projektet er vedtaget, og den fastlægger, at der i alt kan etableres 2.200 kvadratmeter liberalt erhverv, boliger og restauranten fordelt på otte etager i tårnet, som må være godt 42 meter højt.
“Den gamle trappe danner udgangspunktet for den nye, der bygges ovenpå for at bevare det ikoniske udtryk, bygningen er født med”, lyder det i lokalplanen om projektet.
“Toppen af tårnet udvides, og for at stabilisere konstruktionen etaleres en ny trappe. Den nye trappe opføres i en mørkere nuance, som skaber blikfang og kontrast mod det lyse beton. Et massivt udtryk, der suppleres af et transparent design”, lyder det videre.
Den daværende ejer af tårnet, Verdo, udskrev i 2012 en idékonkurrence om udviklingen af tårnet. Konkurrencen blev vundet af arkitektfirmaet Smærup og Wessman, som senere blev en del af Arkikon.
Vandtårnet i Randers er tegnet af arkitekt Poul H. Mørck, og det blev i sin tid opført af entreprenørfirmaet Højgaard & Schultz, som efter fusionen med Monberg & Thorsen i 2001 blev en del af MT Højgaard.
Vandtårn ved Nørrebrogade i Holstebro omdannes til ungdomsboliger
Ifølge Dagbladet Holstebro-Struer købte Byggefirmaet Knudsgaard købte i 2021 vandtårnet ved Nørrebrogade i Holstebro af den lokale erhvervsmand Michael Smith med henblik på at omdanne det til 80 ungdomsboliger i ni etager.
Vandtårnet blev opført i 1965, og fungerede frem til 2014 som opmagasineringstank til drikkevand indenfor byområdet ved Nørrebrogade. I 2014 blev det taget ud af drift, og i 2018 blev det sat til salg med en mindstepris på 500.000 kroner. Allerede dengang var Byggefirmaet Knudsgaard inde i billedet som mulig køber.
– Da vandtårnet i sin tid blev udbudt, var vi også inde at kigge. Vi bød da også på det dengang, men der blev budt over, sagde Lars Knudsgaard fra Byggefirmaet Knudsgaard i februar 2022 til Dagbladet Holstebro-Struer.
I forbindelse med udviklingen af tårnet har Byggefirmaet Knudsgaard allieret sig med A2 Arkitekter. Lokalplanen for projektet blev endeligt vedtaget af byrådet i Holstebro i oktober 2022. Vandtårnets bygningskrop er lidt over 25 meter høj, men lokalplanen åbner mulighed for yderligere bygningshøjde på op til 36 meter.
“Vandtårnets bygningskrop er det vigtigste styrende element for både boligernes placering og udformning. Det er målet at bygningskroppen, skal kunne aflæses i bygningens arkitektur, og dermed visuelt formidle fortællingen om vandtårnet”, lyder det i lokalplanen om projektet.
“I projektet genanvendes vandtårnets stamme som bygningens bærende kerneelement. Stammen samler boligenhederne rundt om vandtårnets cylindriske krop og opbygger en ny facade med åbne altaner og lodrette skillefl ader, der synlig opdeler boligenhederne på facaden”, lyder det videre.
Lokalplan for projektet giver i øvrigt også mulighed for 6.000 kvadratmeter uddannelsesbyggeri ved siden af vandtårnet. Det ligger i et område, hvor mange af Holstebros uddannelsesinstitutioner i forvejen er placeret, hvilket har gjort omdannelses til netop ungdomsboliger oplagt.
Luksusboliger i vandtårn i Kolding
Den kendte smykkedesigner Christina Hembo står sammen med sin mand, Claus Hembo, bag projektet i Kolding, hvor det 55 år gamle vandtårn på Sjællandsvej skal omdannes til seks-otte boliger.
Oprindeligt var det planen, at vandtårnet skulle indrettes med to boliger på hver især 340 kvadratmeter med tilhørende terrasser på 170 kvadratmeter 86 meter over vandoverfladen. Ifølge Ugeavisen Kolding er projektet dog over flere omgange blevet ændret.
– Der er en del, der har ringet og sagt, at her vil de gerne bo. Men ikke på 300 kvadratmeter, som vi først havde tænkt os. Efterspørgslen har været stor på omkring 100 kvadratmeter boliger, mens den var ikke eksisterende i forhold til den oprindelige plan, kunne Claus Hembo, der er administrerende direktør i Christina Properties, som står bag projektet, tilbage i november 2021 fortælle avisen.
Projektet er døbt Christina Tower, og det er da også meningen, at det skal designes af Christina Hembo fra inderst til yderst.
– Christina vil personligt designe bygningen, lejlighederne, og deres indre med unikaer, såsom specielle håndvaske, møbler med mere. Altså en komplet design-oplevelse fra top til tå, hvor kun de bedste materialer og lækreste detaljer får adgang, udtalte Claus Hembo i en pressemeddelelse, da projektet blev præsenteret i august 2019.