Over 300 nye lejeboliger i omdannelsesområde er revet væk

Alle 301 lejeboliger i området er udlejet, mens 807 står på interesselisten. Også ejerboligerne i det nye kvarter er blevet revet væk.

Dalum Papirfabrik i Odense. Foto: MT Højgaard.
Dalum Papirfabrik i Odense. Foto: MT Højgaard.

Det store boligprojekt på den tidligere Dalum Papirfabrik i Odense er færdigudviklet.

De sidste af i alt 450 boliger er blevet afleveret, og interessen for området er fortsat høj, skriver Fyens.dk.

Nordhusene står for udlejningen af 301 af boligerne. Ifølge marketing- og udlejningschef Tinna Hvalkof er lejeboligerne eftertragtede.

– Der er ikke noget som helst, der står tomt derude. Der er ikke en eneste lejlighed, der er tom ud af de 301 lejligheder, vi har derude. Så alt er udlejet, siger hun til Fyens,.dk.

Annonce Annonce for arrangement hos Nohrcon

Samtidig står 807 personer på Nordhusenes interesseliste til en bolig i området.

Ifølge Tinna Hvalkof skyldes den store efterspørgsel blandt andet, at projektet nu er færdigudviklet, og at udbuddet af nybyggede lejeboliger i Odense er blevet mindre. Hun peger også på beliggenheden tæt på motorvejen som en væsentlig faktor.

Også ejerboligerne har været eftertragtede. MT Højgaard Danmark har opført 63 rækkehuse i området, og blot tre er fortsat til salg. Husene er ifølge seniorprojektchef Paul Kvist blevet solgt både før og under opførelsen.

AnnonceTilmeld Nyhedsbrev