For at minimere spild- og ventetid på byggepladser vil Stark fra sommeren 2026 have et stort distributionscenter for alle de såkaldt lette varer som skruer, værktøj og beklædning.
Antallet af varenumre bliver fra start 50.000 og kan løbende udvides.
Det 25.000 kvadratmeter store logistikcenter opføres ligger på Gammelager 13 i Brøndby. Det bliver bygget af KT Erhvervsbyg for Velliv, som indgår en lejeaftale med Stark.
Det oplyser forhandleren og distributøren af byggematerialer i en pressemeddelelse.
– Med det nye distributionscenter giver Stark sine kunder adgang til dag til dag levering på et endnu større sortiment, så de ikke risikerer at arbejdet går i stå, udtaler logistikdirektør Jan Breinholt, Stark, i forbindelse med det første spadestik til det kommende distributionscenter.
– Derved indfrier fremtidens krav om bedre service og mere effektive arbejdsgange for håndværkerne.
Den nye bygning vil leve op til alle de krav, et højautomatisk og fleksibelt lager stiller. Det nye distributionscenter forventes at blive certificeret til DGNB Guld og får i øvrigt 1.600 kvadratmeter administration.