Kenneth Schultz Horst-Hansen bliver ny byudviklingsdirektør hos PensionDanmark Ejendomme.
Det oplyser pensionskassen i en pressemeddelelse.
– Kenneth Schultz Horst-Hansen er en kæmpe kapacitet inden for visionær byudvikling. Fra en central placering i landets største kommune har han vist overblik og sikker styring af en stor portefølje og samtidig vist rettidig omhu for byens langsigtede udvikling, udtaler direktør i PensionDanmark Ejendomme, Torben Modvig.
Kenneth Schultz Horst-Hansen kommer fra en stilling som bystrategisk chef i Københavns Kommune, hvor har arbejdet gennem 13 år – tidligere som planchef.
Hos PensionDanmark skal han arbejde med pensionsselskabets store byudviklingsprojekter, som blandt andet omfatter Fælledby på Amager, Trælasten i Aarhus og Coop Byen i Albertslund.
– Jeg kender Pensiondanmark som en innovativ og ambitiøs bygherre, og jeg glæder mig til at blive en del af holdet, som favner alle de relevante kompetencer inden for ejendoms- og byudvikling, udtaler Kenneth Schultz Horst-Hansen.