I dag letter Plays fly for første gang med kursen mod Nwe York fra København. Det markerer starten på den nye helårsrute med flyvninger til New York fire gange om ugen fra Københavns Lufthavn, med mellemlanding i Keflavík på Island, oplyser flyselskabet i en presseemeddelelse.
– Det er en stor fornøjelse at åbne ruten mellem København og New York. Vi mærker i særdeleshed danskernes styrkede rejselyst og behov for at komme ud at opleve verden, og vi er i Play glade for at kunne levere gode lavpristilbud til alle, der er klar til at pakke kufferten, siger Birgir Jónsson, administrerende direktør i Play.
Play har stadig flere billetter fra København til New York her over sommeren, med priser ned til 1075 kroner. Se mere information om, hvordan du kan få fingre i billetterne på www.flyplay.com.
Som det eneste internationale selskab, flyver Play til lufthavnen, New York Stewart International Airport. Ifølge flyselskabet forkorter det rejsetiden fra flysæde til New York betydeligt.
Lufthavnen ligger 75 minutters køretur fra Times Square på Manhattan. Ifølge Play er den dog langt lettere at komme til og fra, end de øvrige internationale lufthavne på grund af dens lille størrelse med få rejsende.
Ifølge Play tager det i gennemsnit to til tre timer at nå til Manhattan fra JFK Airport og Newark Airport, på grund af lufthavnenes overvældende størrelse og antal passagerer med dertilhørende langtrukne sikkerhedsprocedurer.
Nyt flyselskab i kraftig vækst
PLAY’s belægning var i maj 70 procent og flyselskabet transporterede 56.601 passagerer, en stigning på 54 procent fra den foregående måned, hvor Play transporterede 36.669 passagerer. Maj måned havde dermed samme antal passagerer som hele første kvartal (januar, februar og marts) tilsammen.
Flere USA-ruter fra København
Udover Plays nye rute til New York, er yderligere to ruter til USA åbnet i 2022, nemlig Baltimore/Washington International Airport (BWI) og Logan Airport, Boston (BOL).