Politikere vil forbyde nedriving: “Og så håber vi, at ejendommen ikke brænder ned inden”

I februar 2023 nedlagde Aarhus Kommune et såkaldt § 14-forbud med nedrivning af hele ejendommen på Lindå Møllevej 7 i Lindå nord for Aarhus.

Baggrunden var, at den private ejer af ejendommen havde søgt om tilladelse til nedrive det bevaringsværdige stuehus i bindingsværk med henblik på at opføre ny beboelsesejendom.

Et § 14-forbud gælder i ét år. Hvis forbuddet skal opretholdes, skal der inden gyldighedsperiodens udløb fremlægges et lokalplanforslag med bestemmelser for bevaring af bygningen, så bygningen kun må nedrives, ombygges eller på anden måde ændres med tilladelse fra byrådet.

Det forslag er blevet udarbejdet, og den 17. januar besluttede politikerne i byrådet så at sende det i offentlig høring, sådan som Magistraten havde indstillet.

Den begrænsede gyldighedsperiode var dog ikke den eneste grund til at have travlt. I hvert fald ikke hvis man skulle tro medlem af Teknisk Udvalg, Solveig Munk (EL).

– Vi tiltræder indstillingen, ser frem til at modtage høringssvar og håber, der findes en køber, der kan og vil løfte opgaven med at renovere og bevare (ejendommen, red.), sagde Solveig Munk på byrådsmødet.

– Og så håber vi, at ejendommen ikke brænder ned inden, hvilket der jo er eksempler på, at bevaringsværdige bygninger gør, sagde hun uden at uddybe yderligere, hvordan den kommentar skulle forstås.

Ifølge medlem af Teknisk Udvalg, Gert Bjerregaard (V), har den nuværende, private ejer af ejendommen overtaget den fra et dødsbo, og han var klar i mælet omkring, hvordan han fortolkede kommentaren.

– Solveig Munk, jeg synes simpelthen, det er et lavpunkt, vi har nået nu. Du ikke mere end antyder, at ejeren af denne bygning vil foretage brandstiftelse. Må jeg være fri, lød det med en meget bestemt tone fra Gert Bjerregaard.

Rådmand for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang (K), erklærede sig enig i Gert Bjerregaards afstandtagen til kommentaren fra Solveig Munk. Derudover påpegede han, at dette er en sag, der viser forskellen mellem liberalismen og konservatismen.

– Hvis vi gerne vil bevare vores bysamfunds identitet, så er det denne type bygninger, som er definerende for, hvordan en hel by opfattes, når man bevæger sig gennem den. Det kan godt være, at det er noget gammelt skrammel, eller hvad vi nu skal kalde det, sagde rådmanden.

– Men de smukke bygninger, vi har i vores kommune, har der for manges vedkommende været en periode, hvor man med ret kunne have sagt: “Det er noget gammelt skrammel, lad os rykke det ned og bygge noget nyt”. Det har man heldigvis ikke gjort. Det samme er efter min mening tilfældet her, sagde han.

Rådmanden påpegede derefter, at borgerne skal behandles ens og efter objektive kriterier i sager, hvor der søges om tilladelse til at nedrive bevaringsværdige bygninger.

Lille risiko for kommunal overtagelsespligt

Hvis lokalplanen ender med at blive vedtaget risikerer Aarhus Kommune at få såkaldt overtagelsespligt, hvor ejeren i henhold til planloven kan forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning.

Ifølge Aarhus Kommunes jurister er praksis på området sparsom, og kommunen er “på uprøvet land, når det handler om en landbrugsejendom i landzone”, som det formuleres i et notat.

Juristerne vurderer dog, at risikoen for, at kommunen pålægges overtagelsespligt er “begrænset”, idet “lokalplanen ikke griber ind i den eksisterende lovlige anvendelse, der kan fortsætte som hidtil”.

Overtagelsespligten afhænger af, om ejeren er økonomisk særligt hårdt ramt af nedrivningsforbuddet, påpeger juristerne i Teknik og Miljø med henvisning til planloven.