Formand for Plan- og Klimaudvalget i Greve Kommune, Brigitte Klintskov Jerkel (K). Foto: PR.
Formand for Plan- og Klimaudvalget i Greve Kommune, Brigitte Klintskov Jerkel (K). Foto: PR.

Ventetiden på byggesager i Greve Kommune skal ned. Det er ifølge en pressemeddelelse fra kommunen ambitionen fra Plan- og Klimaudvalget, som følger udviklingen tæt, mens kommunen forsøger at få mere fart på sagsbehandlingen.

Flere medarbejdere, nye arbejdsgange og tættere kontakt til borgere og virksomheder er blandt de tiltag, der skal få byggesagerne hurtigere gennem systemet.

Kommunen arbejder samtidig med både de nye ansøgninger og en bunke ældre sager, der har hobet sig op. Det betyder, at en ny ansøgning i nogle tilfælde kan blive behandlet hurtigere end en ansøgning, der blev sendt ind før juni 2026. Ifølge kommunen vil det være tilfældet, indtil de gamle sager er afviklet.

Greve Kommune vil også tættere på ansøgerne. Fremover bliver borgere og virksomheder blandt andet kontaktet telefonisk, når deres sag bliver taget op, og flere gange undervejs i sagsbehandlingen.

Formanden for Plan- og Klimaudvalget, Brigitte Klintskov Jerkel (K), erkender dog, at problemerne ikke forsvinder fra den ene dag til den anden.

– Vi er godt på vej, og medarbejderne gør virkelig alt, hvad de kan. Men vi er også klar over, at det hele ikke kan fikses med et trylleslag. Der stadig ligger et stort stykke arbejde og venter, udtaler Brigitte Klintskov Jerkel.

Kommunen mener samtidig, at de første resultater af de nye initiativer allerede kan mærkes, selv om målet om en tilfredsstillende ventetid endnu ikke er nået.

AnnonceTilmeld Nyhedsbrev