Et af de mest omdiskuterede boligpolitiske værktøjer i de senere år kan være på vej tilbage.
De såkaldte betingede byggetilladelser blev lagt på is, da folketingsvalget i 2022 blev udskrevet blot tre minutter efter, at lovforslaget var fremsat.
SF’s boligordfører Sigurd Agersnap vurderer ifølge TV2 Kosmopol, at det igen er aktuelt.
– Jeg tror ikke, man kan afvise, at det bliver en del af regeringens politik at lave betingede byggetilladelser ret hurtigt, siger han til TV2 Kosmopol.
Betingede byggetilladelser vil give kommunerne mulighed for at kræve, at almene boliger opføres i samme tempo som private boliger. Hvis en bygherre ikke lever op til kravet, kan kommunen undlade at udstede byggetilladelse.
Værktøjet har længe været efterspurgt i København, hvor kommunen godt kan kræve, at en del af nye boligområder skal være almene, men ikke kan bestemme, hvornår de bliver bygget. Det har flere gange betydet, at de almene boliger er blevet udskudt eller helt droppet.
Direktør Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videnscenter mener ifølge TV2 Kosmopol, at betingede byggetilladelser kan blive et vigtigt redskab, hvis kommunerne fremover skal kunne kræve op til 40 procent almene boliger i nye byudviklingsområder.
Den nye regerings boligudspil indeholder ikke direkte betingede byggetilladelser, men lægger op til en række initiativer for København og Frederiksberg, herunder mulighed for højere krav til andelen af almene boliger og en forhøjelse af rammebeløbet, som skal gøre det lettere at bygge almene boliger.
Ifølge Sigurd Agersnap udelukker det ikke, at det tidligere lovforslag snart kan blive genoplivet.
