Propstep i samarbejde med Newsec

Newsec Property Asset Management samler udlejningsprocesserne i ét system gennem et nyt samarbejde med Propstep.

Newsec Property Asset Management tager endnu et skridt mod digitalisering af boligudlejningen.

Med Propstep TenantCRM samler Newsec Property Asset Management Danmark nu udlejningsprocesserne i ét system, lyder det i en pressemeddelelse fra proptech-virksomheden.

Kravet til et nyt CRM-system var at kunne etablere en endnu mere strømlinet og gennemsigtig udlejningsproces, oplyses det.

– Med flere tusinde potentielle lejere på vores venteliste er det afgørende, at systemer understøtter en smidig udlejningsproces, udtaler Flemming Poulsen, Head of Specialized Clients i Newsec Property Asset Management.

Læs også: Propstep indgår aftale med ejendomsudvikler

– Kommende lejere kan nu hurtigt orientere sig om mulige lejemål, beliggenhed og faciliteter og oprette sig på ventelisten. Newsec vil således kunne målrette vores service mod de konkrete interesserede fra ventelisten, og hurtigere finde lejere til boligerne til glæde for både lejer og ejer.

At kunne udskifte systemer var ét behov – et andet krav var at kunne bevare de systemer, som Newsec allerede arbejdede i. Her en integration med Unik Bolig, som blandt andet gør det muligt at automatisere processer optimalt.

I forløbet har Newsec Property Asset Management også lanceret en ny udlejningshjemmeside, bolig.newsec.dk, der via TenantCRM’s API giver boligsøgende adgang til opdaterede boligoplysninger.

Som en del af det tætte samarbejde er Propsteps nyeste venteliste-feature også implementeret og tilpasset virksomheden og deres kunders behov.

Læs også: Propstep henter millioner til ny satsning

– Vi er imponerede over, hvordan Newsec er rykket helt op blandt markedets førende og innovative boligudlejere, og det er en fornøjelse for os at være med i processen. For os er det netop et tæt samarbejde som dette, der sætter en fed streg under, at den rette teknologi kan løse konkrete udfordringer i udlejningsbranchen, udtaler Rasmus Brohl, Co-founder hos Propstep.

Med den nye digitale platform får Newsec Property Asset Managements boligudlejning mulighed for at tilbyde udlejningsservice i hele markedet afhængigt af tilhørende ejendomsadministration.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling