Danmark står over for en enorm økonomisk udfordring, hvis tabet af biodiversitet skal vendes til fremgang.
Det skriver Biodiversitetsrådet i en pressemeddelelse.
Ifølge en ny rapport fra Biodiversitetsrådet mangler der mindst 6,5 milliarder kroner om året frem mod 2050 for at beskytte og genoprette naturen. Det svarer til 162 milliarder kroner i alt.
Rapporten vurderer, at der samlet er behov for omkring 207 milliarder kroner for at skabe et grundlag for at standse tabet af arter og levesteder. Til sammenligning har staten i dag kun afsat omkring 45 milliarder kroner til indsatser med biodiversitetsformål – og størstedelen af pengene bidrager slet ikke direkte til at beskytte naturen.
Ifølge rapporten går op mod 34 milliarder kroner til ordninger, der har en usikker effekt på biodiversiteten. Uden en målrettet indsats vurderer rådet, at kun 11 milliarder kroner har en positiv virkning.
– Der mangler mange penge til beskyttelse og genopretning af Danmarks biodiversitet. Uden flere midler, der samtidig er mere målrettede, vil tabet af biodiversitet fortsætte. Mange støtteordninger har ingen eller meget usikker biodiversitetseffekt – og nogle skader ligefrem biodiversiteten, siger Signe Normand, forperson for Biodiversitetsrådet.
Særligt land- og havområder er hårdt ramt. På land mangler der midler til at skabe sammenhængende naturområder, genskabe naturlige vandløb og forbedre naturkvaliteten. I havet er der behov for investeringer i kvælstofreduktion, stop for fiskeri med bundslæbende redskaber i beskyttede områder og genetablering af stenrev.
Også Den Grønne Trepart, som ellers er vigtig for havmiljøet, får kritik for kun i begrænset omfang at skabe mere eller bedre natur på land. Rådet anbefaler, at midlerne øges og målrettes konkrete indsatser, der styrker biodiversiteten.
Biodiversitetsrådet konkluderer, at der er brug for en langsigtet og retligt forpligtende biodiversitetslov, der fastsætter klare mål og kriterier for beskyttede områder.
– Beskyttelse, der reelt sikrer biodiversiteten langvarigt inden for beskyttede områder, bør prioriteres højt. En biodiversitetslov bør derfor indeholde klare definitioner og kriterier for beskyttelsesniveauer, som danner grundlag for udpegning, implementering og forvaltning af områderne, siger Signe Normand.
Hun understreger, at naturindsatsen ikke kun skal ses som en udgift, men også som en investering med store samfundsmæssige gevinster for klima, vandmiljø og fremtidige generationer.
– Jo hurtigere vi sætter ind, desto større er chancen for at vende tabet af biodiversitet til fremgang. Finansiering og indsatser skal målrettes, så de har størst mulig effekt – og så vi samtidig får samfundsøkonomiske gevinster for klima og vandmiljø, siger hun.
