Kommunerne skruer op for klimaindsatsen, men tempoet er fortsat for lavt til at nå de nationale og lokale klimamål for 2030.
Det viser en ny rapport fra den grønne tænketank Concito, som er udarbejdet for Klimaalliancen med bidrag fra C40, oplyser Realdania i en pressemeddelelse.
Ifølge rapporten arbejder kommunerne allerede med mere end tusind konkrete klimatiltag inden for blandt andet energi, transport, byggeri, arealanvendelse og klimatilpasning. Knap halvdelen er samtidig i gang med at opdatere deres klimahandlingsplaner.
Et flertal af kommunerne har desuden rykket målet om klimaneutralitet frem fra 2050 til 2045, mens enkelte kommuner sigter mod klimaneutralitet allerede i 2030. Kommunernes klimaindsats er også blevet bredere og handler i stigende grad om blandt andet forbrug, adfærd og samarbejde med virksomheder og andre aktører.
– Den grønne omstilling er en fælles opgave, og vi kommer længst, når vi bringer forskellige kræfter og erfaringer sammen, udtaler Stine Lea Jacobi, filantropidirektør i den filantropiske forening Realdania.
– Derfor håber vi selvfølgelig, at den nye regering vil udvide den positive dialog, der har været mellem Ministeriet for Grøn Trepart og Klimaalliancen, til at omfatte alle de relevante ressortområder for at skabe de fælles løsninger, der både virker lokalt og bidrager til Danmarks samlede klimaambitioner.
Men rapporten peger samtidig på en række barrierer. Modstridende lovgivning, uklare ansvarsforhold ved klimatilpasning, begrænsninger på kommunale anlægsinvesteringer og manglende kapacitet i elnettet kan bremse udviklingen. Især inden for transport, landbrug, byggeri og dele af energiområdet går omstillingen for langsomt.
– Derfor skal regeringen og kommunerne sammen rydde de barrierer af vejen, som i dag bremser de gode lokale løsninger, udtaler Holbæks borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S), der også er formand for KL’s Klima- Natur- og Planudvalg.
– Det kan for eksempel være den manglende kapacitet i elnettet eller usikkerhederne om, hvordan man finansierer de store klimatilpasningsprojekter. Så vi kan skabe mere tryghed for både borgere og virksomheder og samtidig sikre vores boliger, arbejdspladser og kritiske infrastruktur.
Hvis klimaambitionerne skal omsættes til hurtigere handling, kræver det ifølge rapporten bedre og mere stabile rammer samt et tættere samarbejde mellem kommuner, stat og andre aktører.
Samtidig er kommunernes rolle under forandring, viser rapporten. Hvor de første klimahandlingsplaner primært fokuserede på myndighedsopgaver, arbejder kommunerne nu langt mere aktivt med partnerskaber, adfærdsændringer og med at gennemføre konkrete klimatiltag.
