Næsten en million danskere over 55 år uden hjemmeboende børn bor i dag i parcelhuse, som mange børnefamilier efterspørger.
En ny rapport fra Build ved Aalborg Universitet og Sweco Architects konkluderer, at en højere boligrotation kan frigøre tusindvis af parcelhuse og i teorien helt fjerne behovet for at bygge nye parcelhuse.
Det skriver Sweco i en pressemeddelelse.
Ifølge rapporten bor omkring 970.000 såkaldte “emptynesters” i parcelhuse. De råder i gennemsnit over 83 kvadratmeter pr. person, hvilket er det højeste boligforbrug blandt alle befolkningsgrupper.
Hvert år flytter omkring 45.000 af dem fra deres parcelhus og frigør cirka 1,7 millioner kvadratmeter boligareal. Det er næsten dobbelt så meget som det samlede nybyggeri af parcelhuse i 2025.
Rapporten viser samtidig, at de, der flytter, i gennemsnit reducerer deres bolig med 41 kvadratmeter pr. husstand. Hvis flyttefrekvensen blandt parcelhusejere uden hjemmeboende børn steg til samme niveau som blandt jævnaldrende i andre boligtyper, ville der hvert år blive frigjort et ekstra boligareal svarende til omkring 5.000 parcelhuse på 180 kvadratmeter.
– Hvis flere emptynesters får adgang til attraktive boligalternativer, kan det både skabe bedre plads til børnefamilier i de eksisterende parcelhuse og reducere behovet for klimabelastende nybyggeri, udtaler Jesper Ole Jensen, seniorforsker ved Build, Aalborg Universitet, og medforfatter til rapporten.
Efterspørgslen går især på mindre boliger med mindre vedligeholdelse, gode beliggenheder, private uderum og stærke fællesskaber.
Rapporten fremhæver blandt andet bofællesskaber, ombyggede eksisterende bygninger og opdeling af parcelhuse som mulige løsninger.
– Det handler ikke kun om at få folk til at flytte fra noget. Det handler i langt højere grad om at tilbyde dem noget, de gerne vil flytte til. Skal vi øge boligrotationen, kræver det nye boligtyper, der matcher ønskerne i en ny livsfase, siger Niels Toft, bæredygtighedschef i Sweco Architects og medforfatter til rapporten.
Samtidig understreger rapporten, at mulighederne varierer betydeligt mellem landsdelene. De største gevinster forventes omkring de større vækstbyer, mens økonomien gør det vanskeligere at skabe boligrotation i områder med lav efterspørgsel.
