Raundahl & Moesby pusler med planer om at bygge et myt hotel i Cortex Park i Odense.
Raundahl & Moesby pusler med planer om at bygge et myt hotel i Cortex Park i Odense.
AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

Cortex Park i Odense oplever i disse år omfattende investeringer og stor interesse. Det skriver Nordicals Odense i en pressemeddelelse.

Erhvervsmæglerfirmaet har i samarbejde med Raundahl & Moesby gennemført en indledende markedsdialog i forbindelse med et nyt hotelprojekt i udviklingsområdet.

– I samarbejde med totalentreprenør Raundahl & Moesby arbejder vi lige nu på et projekt, hvor der kan etableres et nyt hotel, domicil/kontor, eller ”long term stay” boliger. Eventuelt i en kombination, udtaler Christopher Bøje, der er udlejningschef hos Nordicals Odense.

Læs også: Heimstaden finder lejere til to store kontorlejemål i Odense

– Særligt interessant er det, at projektet etableres i et område uden eksisterende hotelkapacitet og med stor efterspørgsel efter moderne kontorfaciliteter, derfor vil dette projekt udfylde et væsentligt behov i markedet. Der må bygges i op til 12 etager og maksimalt 10.000 kvadratmeter. Og ja, det er meget aktuelt, for der er allerede udarbejdet lokalplan på grunden, så det vil være muligt at sætte spaden i jorden indenfor kort tid.

Han fremhæver, at placeringen i Cortex Park tæt på Syddansk Universitet og det nye supersygehus er meget attraktiv.

– Baseret på vores omfattende erfaring med udlejning i Cortex Business Park ved vi, at områdets unikke infrastruktur i nærhed til motorvejsnettet, letbanen lige til døren og det dynamiske samspil mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner er særdeles værdifuldt.

Hos Raundahl og Moesby ser de også spændende perspektiver i projektet, oplyses det i meddelelsen.

Læs også: Bühlmann bag nyt hotel i Odense

– Da vi fra Raundahl & Moesbys side fik muligheden for at erhverve grundstykket, med den attraktive placering helt ude i krydset Campusvej/Niels Bohrs Alle, var vi ikke i tvivl at vi skulle slå til, fortæller projektudviklingschef Janus Westphal Hermansen.

Raundahl & Moesby er allerede ved at bygge GF Forsikrings nye hoveddomicil i Cortex Park. Det mulige hotel skal ligge på grunden ved siden af.

– Vi er allerede godt i gang i Cortex Park idet vi står for udvikling og opførelse af et helt nyt domicil, som skal huse GF Forsikrings nye hovedkontor. Vi tog første spadestik tilbage i oktober, og har man været forbi grunden for nylig, vil man kunne se den store udgravning, som kommer til at danne kælder under et kommende kontordomicil, fortæller Janus Westphal Hermansen.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling