Dansk økonomi står fortsat stærkt. Det er både overskriften og konklusionen på den økonomiske redegørelse, som Økonomiministeriet netop har publiceret.
Væksten i BNP skønnes til omkring 3 procent både i år og næste år, mens den i 2026 vil være mere moderat på 1,7 procent.
– Vi har høj vækst, høj beskæftigelse, og købekraften er styrket. Og jeg synes, det giver anledning til at rose danske virksomheder og alle deres dygtige medarbejdere, udtaler økonomiminister Stephanie Lose (V) i en pressemeddelelse.
Danskernes købekraft ligger for mange tæt på eller over niveauet før perioden med høj inflation, og der er udsigt til yderligere fremgang over de næste år. Det skyldes blandt andet, at danskerne kan se frem til skattelettelser, forhøjet ældrecheck og yderligere lønstigninger, skriver ministeriet.
– Det er meget positivt, at danskernes købekraft ser ud til at blive styrket, udtaler Stephanie Lose.
Ifølge redegørelsen er de danske husholdninger stadig forsigtige og holder lidt igen på forbruget. Det sker på bagkant af en periode med høj inflation og højere renter samt fortsat stor usikkerhed knyttet til den geopolitiske situation.
Faldende renter, stigende lønninger og befolkningsudvikling påvirker boligmarkedet
Men husholdningernes forsigtige omgang med pengene synes ikke at gælde boligmarkedet. Handelsaktiviteten og boligpriserne er således fortsat op i 2024, lyder det i Økonomisk Redegørelse.
Det er der især tre årsager til. Boligpriserne har haft medvind som følge af faldende renter, stigende lønninger og den demografiske udvikling i Danmark.
På grund af faldende markedsrenter er renterne på danske realkreditobligationer også faldet. Set i lyset af forventninger om yderligere pengepolitiske rentenedsættelser frem mod udgangen af 2025 er der udsigt til yderligere fald i renterne på realkreditlån med kort rentetilpasning. Derimod skønnes renten på 30-årige fastforrentede realkreditobligationer at forblive omtrent uændret på det nuværende niveau på omkring 4 procent. Det er omtrent 1 procentpoint under niveauet i efteråret 2023.
Det er den lange realkreditrente, der er udgangspunktet for bankernes kreditvurderinger af boligkøbere, eftersom det lånebeløb, som en husholdning kan kreditgodkendes til, fastlægges ud fra et lån med fast rente og afdrag.
Faldet i den lange realkreditrente siden efteråret 2023 har således udgjort en medvind for boligmarkedet, da en lavere rente alt andet lige medfører, at boligkøbere har råd til at servicere en højere gæld i forhold til en given indkomst, lyder det i Økonomisk Redegørelse.
Som følge af markante lønstigninger i 2023 og 2024 har mange husholdninger fået genoprettet den købekraft, der er gået tabt som følge af den høje inflation i 2022 og 2023. Højere indkomster øger boligkøbernes mulighed for at finansiere boligkøb og understøtter efterspørgslen efter ejerboliger.
Samtidig er der forholdsvis udbredt tiltro til fremgang i huspriserne blandt husholdningerne. Således viser en spørgeskemaanalyse fra Boligøkonomisk Videnscenter, at husholdningernes forventninger til fremgang i boligpriserne på fem års sigt er på det højeste niveau siden 2010.
Endeligt understøttes efterspørgslen på boliger af den demografiske udvikling med fortsat fremgang i befolkningen i de kommende år. Samtidig er der især forholdsvis stærk fremgang i befolkningen i aldersgruppen 25-40 år, som normalt udgør en stor andel af boligkøberne. I 2020 var godt 45 procent af førstegangskøberne, der var i aldersgruppen 25-40 år.
Den demografiske udvikling er dog ikke jævnt fordelt på tværs af landet. De seneste årtier har der i Danmark såvel som internationalt været en tendens til urbanisering, hvor en stigende andel af befolkningen søger mod byområder.
I Danmark har der således været en stærk befolkningsfremgang i hovedstadsområdet samt i den østjyske vækstakse med Aarhus som centrum. Tendensen med en stærkere befolkningsfremgang i byområderne har været medvirkende til fremgang i priserne i de store byer, mens priserne i en række andre landsdele er stagneret. Tendensen ser ifølge Økonomisk Redegørelse ud til at fortsætte i de kommende år, om end i mindre udtalt grad.
Nybyggeriet er stabiliseret
Ifølge Økonomisk Redegørelse gik boliginvesteringerne markant tilbage i 2022 og 2023, hvilket især var drevet af en tilbagegang i nybyggeriet i hele landet. Det er dog især Østjylland og Københavnsområdet samt Nordsjælland, at omfanget af fuldførte boliger er faldet fra meget høje niveauer.
Der er ifølge Økonomisk Redegørelse tegn på, at tilbagegangen er bremset op i 2024, og der ventes øgede boliginvesteringer i 2025 og 2026. Forventningen om fremgang i boliginvesteringerne skal ses på baggrund af tegn på en vending i nybyggeriet af boliger. Omfanget af byggetilladelser og påbegyndt byggeri af huse og etageboliger er ifølge Økonomisk Redegørelse stabiliseret i andet og tredje kvartal 2024. Fremgangen i tredje kvartal af omfanget af tilladt byggeri er hovedsageligt drevet af etageboliger.
Udsigten til lavere renter samt stabilisering af byggeomkostningerne er ifølge Økonomisk Redegørelse med til understøtte vendingen i boliginvesteringerne. Handelsomkostninger i forbindelse med bolighandler indgår som en del af boliginvesteringerne, og stigende handelsaktivitet på boligmarkedet som følge af højere indkomster og lavere renter påvirker derfor direkte boliginvesteringerne, påpeges det i redegørelsen.
