Minister for byer- og landdistrikter Morten Dahlin (V) vil med et kommende lovforslag begrænse byggeri i områder med risiko for oversvømmelse.
Det skriver DR.dk.
– Vi kommer til at ændre lovgivningen, så der fremadrettet vil være områder i Danmark, hvor det i dag er tilladt bygge, men hvor man i fremtiden ikke kan, siger ministeren til DR.dk.
Læs også: Aftale om planloven er på plads
I dag er det landets kommuner, der vurderer, om der må opføres byggeri langs vandet, og siden 2000 er der blevet bygget 7.000 bygninger i områder, hvor Kystdirektoratet vurderer, at der er risiko for stormflod eller oversvømmelse fra vandløb hvert 100 år, skriver DR.dk.
Det skal der sættes en stopper for gennem en ændring planloven, som regeringen indgår sammen med Konservative og Dansk Folkeparti. Desuden er Liberal Alliance med i den del, der omhandler en skærpelse af planlovens regler om klimatilpasning. Regeringen forventer at begynde behandling af loven i løbet af i år, skriver DR.dk.