Regeringen har fremlagt et nyt udspil med klimakrav til nyt byggeri.
Udspillet går “markant længere, end der var lagt op til i den oprindelige aftale om en national strategi for bæredygtigt byggeri fra 2021”.
Sådan formuleres det i en pressemeddelelse fra Social-, Bolig- og Ældreministeriet.
Tidligere har kun nye byggerier over 1.000 kvadratmeter været omfattet af klimakrav, der sætter grænser for bygningens forbrug af CO2-ækvivalenter, men med udspillet lægger regeringen lægger op til, at flere forskellige typer af byggerier i alle størrelser skal møde et klimakrav. Det vil eksempelvis også gælde nye ferieboliger og større tilbygninger.
For alle typer af omfattede byggerier skal kravene strammes markant, og selve processen på byggepladsen skal også inkluderes i klimaregnestykket, lyder det fra ministeriet.
Kravene vil betyde, at byggeriernes livscyklusvurdering – altså det samlede forbrug af CO2-ækvivalenter gennem bygningens levetid – vil blive mødt af en grænseværdi. Værdierne vil være forskellige afhængigt af bygningstypen, så de byggerier, som er lettest at bygge bæredygtigt, vil møde højere krav, oplyses det.
– Byggebranchen står for en stor del af Danmarks CO2-udledning, og det er på høje tid, at vi strammer skruerne om byggeriets bidrag til den grønne omstilling. Regeringen har høje ambitioner om, at byggeriet skal være langt grønnere. Derfor går vi langt i dette udspil. Jeg glæder mig til de kommende forhandlinger med aftalepartierne, udtaler social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
Hun mener, at forslaget tager hensyn til vækst og udvikling i byggeriet, samtidig med at det stiller ambitiøse klimakrav.
Når kravene strammes så markant mere, end der er lagt op til i den oprindelige aftale, er det ifølge Social-, Bolig- og Ældreministeriet også nødvendigt at lave et gennemsyn af reglerne til byggeriet, så de grønne ambitioner kan spille sammen med hensynet til sikre og sunde bygninger.
Forhandlingerne om nye klimakrav i byggeriet går i gang tirsdag den 21. maj.
