Rejsegilde markerer milepæl for stort projekt i Hedehusene

Kontorbygning og fælles samlingspunkt er nu rejst på The Valley Campus, hvor byggeriet fortsætter efter planen frem mod færdiggørelsen i 2028.

The Valley Campus i Hedehusene opføres af DS Flexhal. Illustration: Arkitema.
The Valley Campus i Hedehusene opføres af DS Flexhal. Illustration: Arkitema.

Der blev tirsdag holdt rejsegilde på The Valley Campus i Hedehusene, hvor bygherre, entreprenør og håndværkere fejrede, at kontorbygningen og det fælles samlingspunkt nu står rejst.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra DS Flexhal.

Byggeriet forløber efter planen, og rejsegildet samlede Everllence, DS Flexhal og en lang række underleverandører.

For Everllence er byggeriet vigtigt, fordi det samler vores aktiviteter i Danmark i moderne rammer, der giver plads til vækst, innovation og udvikling af fremtidens teknologier, udtaler Tommy Andreasen, finansdirektør for Everllence i Danmark.

– Samtidig får Roskilde et markant og fremtidsorienteret byggeri, som vil bidrage til området med nye arbejdspladser og stærke rammer for udvikling.

Ifølge projektdirektør Morten Kragelund fra DS Flexhal er milepælen først og fremmest et resultat af håndværkernes faglighed og det tætte samarbejde mellem alle involverede i projektet.

The Valley Campus i Hedehusene opføres af DS Flexhal. Illustration: Arkitema.
The Valley Campus i Hedehusene opføres af DS Flexhal. Illustration: Arkitema.

Rejsegildet blev traditionen tro afsluttet med, at et glas blev kastet mod bygningen som symbol på ønsket om et langtidsholdbart byggeri.

The Valley Campus bliver Everllences nye danske hovedkvarter og kommer til at rumme kontorer, testfaciliteter og samarbejdsområder på i alt 70.000 kvadratmeter på en 175.000 kvadratmeter stor grund.

DS Flexhal er totalentreprenør på projektet, der omfatter blandt andet omfatter en kontorbygning og “social hub” 28.000 kvadratmeter. Byggeriet forventes at stå færdigt i 2028.

Projektet er tegnet af Arktiema i samarbejde med Cowi. Det udvikles og finansieres af et joint venture mellem Everllence og Volkswagen Immobilien, der begge er en del af VW-koncernen.

AnnonceTilmeld Nyhedsbrev