Lejligheder i Nordhavn i København. Foto: Dansk Byudvikling.
Lejligheder i Nordhavn i København. Foto: Dansk Byudvikling.

Ifølge en pressmeddelelse fra Boligsiden blev 2025 et meget travlt år på boligmarkedet.

Der blev solgt 100.294 boliger i løbet af året. Det er markant flere end i de foregående tre år og det tredjehøjeste antal nogensinde.

– Rigtig mange familier havde lyst til at købe ny bolig, og høj beskæftigelse samt gode økonomiske vilkår gjorde det muligt for mange at realisere drømmen. Det sendte efterspørgslen i vejret, hvilket drev priserne op og udbuddet ned, udtaler Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.

De lidt mere end 100.000 bolighandler i 2025 er 17 procent flere end i 2024, 29 procent flere handler end i 2023 og 36 procent flere end i 2022.

Omvendt var salget af boliger i 2025 henholdsvis 11 procent lavere end det samlede boligsalg i 2021 og 6 procent lavere end salget i 2020.

Det generelle salg af lejligheder i 2025 sig på en andenplads i statistikken med i alt 21.297 solgte lejligheder.

I de to største byer nåede salget af ejerlejligheder dog nye højder. I København blev der solgt 7.403 ejerlejligheder, mens tallet i Aarhus var 2.558. Det skete selv om priserne steg kraftigt.

– Det er vildt, at vi i landets to største byer ser ny rekord i salget begge steder, specielt når vi samtidig tager prisudvikling i 2025 i betragtning. Den gennemsnitlige københavnerlejlighed blev 1 million kroner dyrere i 2025, og i Aarhus så vi også en prisstigning på 10 procent, siger Birgit Daetz.

Også salget af huse steg over hele landet. Næsten 60.000 villaer og rækkehuse skiftede ejer, og der var fremgang i alle landsdele. Særligt Østjylland oplevede stor aktivitet. Samlet viser tallene, at 2025 blev et af de stærkeste år på boligmarkedet i nyere tid.

Solgte boliger fordelt på år

År Villa/rækkehuse Ejerlejligheder Sommerhuse Alle boligtyper
2025 59.956 21.297 11.263 100.294
2024 52.771 16.821 9.307 86.085
2023 47.088 15.731 8.232 77.915
2022 44.792 14.109 8.027 73.795
2021 64.920 22.305 13.784 112.386
2020 58.965 20.948 15.840 107.080
2019 50.366 18.047 10.166 87.293
2018 48.285 18.081 8.911 83.892
2017 47.692 20.474 8.959 86.165
2016 43.146 19.848 7.291 78.854
2015 42.047 19.276 6.683 77.999
2014 34.779 15.276 5.557 66.666
2013 31.309 12.472 5.249 61.072
2012 29.730 11.383 4.933 56.273
2011 26.628 9.089 3.917 47.592

Solgte villaer og rækkehuse fordelt på landsdele

Landsdel Antal solgte i 2024 Antal solgte i 2025 Ændring 2024-2025
Bornholm 631 679 8 procent
Byen København 1.489 1.728 16 procent
Københavns Omegn 3.795 4.411 16 procent
Nordsjælland 5.247 6.129 17 procent
Østjylland 8.483 10.038 18 procent
Vestjylland 4.465 4.827 8 procent
Nordjylland 5.718 6.478 13 procent
Østsjælland 2.973 3.399 14 procent
Vest- og Sydsjælland 7.020 7.915 13 procent
Fyn 5.401 5.991 11 procent
Sydjylland 7.549 8.361 11 procent

Alle boligtyper dækker over andelsbolig, ejerlejlighed, fritidsbolig, fritidsgrund, helårsgrund, kolonihave, landejendom, lystejendom, rækkehus, villa, villalejlighed. Kilde: Boligsiden.

AnnonceTilmeld Nyhedsbrev