Teknisk rådgiver Lene Bommer, Rheinzink. Foto: PR.
Teknisk rådgiver Lene Bommer, Rheinzink. Foto: PR.

Rheinzink har styrket sin tekniske rådgivning til arkitekter og rådgivere for at komme tættere på projekteringen og de krav, der præger byggebranchen i dag.

Virksomheden ansatte sidste år Lene Bommer som teknisk rådgiver. Hun har erfaring fra tegnestue og projektering og kan derfor bidrage med sparring om detaljeløsninger, dokumentation og tekniske udfordringer tidligt i byggeprocessen.

Jeg kommer ikke ind for at sælge et materiale, men for at bidrage kvalificeret til projektet. Det kræver respekt for de projekterendes tid, processer og faglighed, udtaler Lene Bommer.

– Jeg har selv siddet på tegnestuen og ved, hvordan man tænker der. Jeg forstår detaljetegningerne, dokumentationskravene og de tekniske udfordringer og kan være med helt inde i detaljeløsningerne.

Ifølge Rheinzink giver den tidlige involvering bedre sammenhæng mellem projektering og udførelse og gør det lettere at sikre både kvalitet, bæredygtighed og korrekt dokumentation.

– Når vi er med tidligt i projekteringen, kan vi koble de rette blikkenslagere på projekterne – håndværkere med erfaring i netop den type zinkarbejde, der efterspørges. Det styrker både kvaliteten og samarbejdet mellem projekterende og udførende på tværs af værdikæden, siger Lene Bommer.

Med erfaring fra projekteringen og en uddannelse som DGNB-konsulent indgår Lene Bommer i dialogen på et niveau, der ligger tæt på de konkrete løsninger, og bidrager til, at zinkløsninger tænkes rigtigt ind og dokumenteres korrekt allerede fra de tidlige projektfaser

– I dag efterspørger tegnestuerne ikke blot produkter, men viden og kvalificeret sparring. Her oplever jeg, at jeg kan bidrage med noget, vi ikke har haft tidligere, siger Lene Bommer med henvisning til sin erfaring fra projekteringen og arbejdet med DGNB.

Tilmeld Nyhedsbrev