Administrerende direktør Jes Munk Hansen, Rockwool Group. Foto: PR.
Administrerende direktør Jes Munk Hansen, Rockwool Group. Foto: PR.

Rockwool har gennem flere år kanaliseret overskuddet fra sine russiske aktiviteter væk fra Rusland og i stedet afsat pengene til genopbygningen af Ukraine.

Det oplyser virksomheden ifølge TV 2, efter at de russiske myndigheder har sat Rockwools fire fabrikker i landet under ekstern administration.

Ifølge administrerende direktør Jes Munk Hansen har Rockwool siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022 bevidst fastholdt et passivt ejerskab af fabrikkerne. Målet har været at forhindre, at den russisk overtagelse af forretningen og indtjeningen.

– I den gældende situation glæder jeg mig over, at vi i næsten fire år har forhindret, at en oligark eller den russiske stat har fået hele forretningen og overskuddet af vores russiske aktiviteter. Vi har samtidig doneret 500 millioner kroner til Fonden til Ukraines Genopbygning, siger Rockwools administrerende direktør, Jes Munk Hansen, til TV 2.

Annonce

Rockwool oplyser, at de russiske fabrikker under det passive ejerskab ikke har modtaget støtte fra koncernens hovedkvarter eller andre selskaber.

Der har hverken været leveret ekspertise, udstyr, reservedele, investeringer eller råmaterialer til aktiviteterne i Rusland.

AnnonceTilmeld Nyhedsbrev