Schweizisk datacenterudbyder klar til europæisk ekspansion

Schweizisk udbyder af datacentre bevæger sig mod Tyskland og gør dermed klar til en europæisk ekspansion.

Den schweiziske datacenterudbyder Green tager nu hul på sin europæiske ekspansion med etableringen af Green Datacenter Germany.

Det oplyser koncernen i en pressemeddelelse.

Første skridt er planlægning af nye datacentre i Frankfurt-området, hvor virksomheden vil levere energieffektive løsninger til virksomheder og cloududbydere.

Green driver allerede seks datacentre i Schweiz og har tre under opførelse. Ifølge koncernchef Roger Süess er satsningen i Tyskland et vigtigt skridt i virksomhedens strategi for at imødekomme den stigende efterspørgsel, der følger af digitalisering og kunstig intelligens.

– Flytningen til Tyskland markerer endnu en milepæl i vores vækststrategi. Som ekspert i bæredygtige datacentre imødekommer Green den voksende efterspørgsel skabt af AI og digitalisering med kraftfuld, energieffektiv infrastruktur, forklarer Roger Süess, administrerende direktør for Green.

Til at lede den tyske satsning er Heiko Siats udnævnt som direktør. Han har mere end 20 års erfaring med kritisk infrastruktur og skal opbygge et lokalt team, der kan stå i spidsen for de kommende projekter.

Med etableringen i Tyskland markerer Green starten på en bredere europæisk vækststrategi.

Tilmeld Nyhedsbrev