
Fonden for Billige Boliger og projektudvikleren FB Gruppen har besluttet at samle deres fælles selskab, Udviklingsselskabet for Billige Boliger P/S, under ét tag i Valby, oplyser FB Gruppen i en pressemeddelelse.
– Der er et klart uforløst potentiale for mere mangfoldig og mere social bæredygtig byudvikling, end vi ser i dag, udtaler administrerende direktør Hans-Bo Hyldig fra FB Gruppen.
– Derfor investerer vi fra vores side gerne flere ressourcer i udvikling af både boligtyper og finansieringsformer, som udviklingsselskabet jo netop er stiftet for at fremme.
Selskabet blev stiftet i 2022 for at finde nye løsninger på boligmarkedets udfordringer – især i hovedstadsområdet, hvor der er mangel på boliger, som ligger mellem det almene og det private marked.
– I samarbejdets opstartsperiode har det været en rigtig positiv oplevelse at dele interne erfaringer og indsamle viden fra ind- og udland om, hvordan vi kan understøtte visionen om mere mangfoldige byer, udtaler projektchef Mikkel Schlægelberger fra Fonden for Billige Boliger.
Flytningen betyder også, at direktør Line Røtting Dornan fratræder efter sommeren. Selskabet arbejder blandt andet på projektet A/B Solbjerg Park på Frederiksberg og samt et projekt med 50 billige boliger i Køge Nord.