Silkeborg Kommune har udviklet et nyt værktøj, der skal gøre bæredygtighed til en integreret del af arbejdet med kommunens ejendomme. Værktøjet, Klimakort og Kompas, er færdigudviklet i 2025 og tages i brug i 2026.
Formålet er at omsætte kommunens klima- og bæredygtighedsmål til konkrete handlinger i hverdagen. Værktøjet skal bruges på tværs af alle opgaver, herunder nybyggeri, drift, vedligehold, indkøb og energistyring.
Klimakort og Kompas består af to dele. Kompasset fastlægger retning, mål og prioriteringer frem mod 2030 og justeres hvert år. Klimakortet omsætter målene til konkrete indsatser og handleplaner for de enkelte fagområder. Arbejdet fokuserer på fire hovedtemaer: energi og CO2, ressourceforbrug og genanvendelse, klimatilpasning samt sundhed og indeklima.
Baggrunden er, at det i en travl driftsorganisation kan være vanskeligt at vurdere, hvilke tiltag der giver størst klimaeffekt. Med det nye værktøj får medarbejderne et fælles udgangspunkt, der skal gøre prioriteringerne mere ensartede og beslutningerne mere målrettede.
Kommunens egne bygninger spiller en central rolle i klimaarbejdet. I 2024 stod bygninger for cirka 2.877 tons CO2, svarende til knap 48 procent af kommunens samlede udledninger fra drift. Medregnes bygninger fra Silkeborg Forsyning, stiger udledningen med yderligere 2.072 tons CO2.
Samtidig er kommunen i gang med at analysere udledninger fra indkøb og tjenesteydelser. Disse udledninger forventes at være betydelige, og byrådet skal senere tage stilling til nye mål på området. Her skal Klimakort og Kompas også bidrage til at reducere klimaaftrykket gennem mere bæredygtige valg i hverdagen.
Værktøjet skal desuden styrke samarbejdet med bygge- og anlægsbranchen og danne grundlag for et fælles kodeks for bæredygtigt byggeri, som er en del af kommunens klimamål frem mod 2045.
